Verdens to bedste spillere forbereder sig sammen foran fansene med henblik på ATP Finals. Den italienske spiller bekræfter de gode fornemmelser
Det første opgør, i forventning om det, som alle forudsiger, i finalen ved ATP Finals, hvor deres duel ikke kun vil afgøre turneringens vinder, men også førstepladsen på verdensranglisten ved sæsonens afslutning. Sinner og Alcaraz står over for hinanden, men denne gang kun i træning: og alligevel er det allerede en begivenhed, at verdens nummer et og nummer to deler samme bane til en sparring-session.
Første runde udspiller sig på banen, der er indrettet i foyeren til Inalpi Arena, og der er ingen tilskuere bortset fra journalisterne og de medarbejdere, der er ved at lægge sidste hånd på indretningen af loungerne. Alcaraz møder præcist kl. 11 og sludrer venligt med Darren Cahill, rivalens australske træner, mens Sinner dukker op et par minutter senere. Hilsener og kram mellem holdene – et tegn på en respekt, der rækker ud over rivaliseringen – og en spøg om golf, som er en af begge spilleres yndlingsbeskæftigelser, da Jannik med et grin fortæller, at han vil skifte fra højre- til venstresving, og Ferrero, Carlos’ træner, svarer, at man så også må begynde at frygte ham med golfkøllen. Efter et par udvekslinger i lavt tempo stiger boldens hastighed, og i et stort set sterilt rum er lyden af de susende bolde imponerende. Træningen forløber som en langvarig opvarmning: først slår de begge forhånd, derefter prøver de baghåndsdiagonalen, og til sidst skifter de til nettet, altid under trænerne opmærksomme blik, som giver råd her og der. Det sjoveste øjeblik opstår, da Sinner vinder duellen om slice-baghåndsslaget – et slag, der på papiret burde være mere gunstigt for spanieren – og endda får Darren Cahill til at udbryde i en munter jubel.
nu bliver det alvor— Efter en time på træningsbanen begiver turneringens stjerner sig over til Centre Court til middagsduellen (eller måske snarere en lille duell): der venter 3-4.000 tilskuere, især skolebørn, som med en billet til 35 euro alligevel kan nyde mange af de mest elskede stjerner, da Auger-Aliassime og Shelton har trænet før, og Zverev og de Minaur skal træne bagefter. Et par boldvekslinger for at varme op og finde rytmen igen, og så er Sinner og Alcaraz klar til at spille et rigtigt sæt. Selvfølgelig mangler den dramatiske spænding, der kendetegner en rigtig kamp, men de to giver hinanden alligevel en ordentlig omgang. Jannik viser endnu en gang, at han er helt i sit es på den hurtige bane i Torino, hvor han sejrede for et år siden, og han lægger imponerende hastighed i hvert slag, hvilket ofte får spanieren til at miste balancen: Med fuld kontrol over kampen kan verdens nummer et endda tillade sig nogle lækre korte bolde, der får tilskuerne på tribunen til at klappe i hænderne. Sættet ender 6-3 til italieneren, men da der stadig er lidt tid tilbage, beslutter de to sig for også at spille en tiebreak, som denne gang smiler (7-3) til en Alcaraz, der har formået at finde sin rytme igen. Til sidst besegler det hjertelige kram på banen et venskab, der ikke er plettet af rivalisering: vi ses næste søndag. Til den finale, som hele verden venter på.
