Torsdag får vi at vide, hvem den første modstander på vejen mod VM bliver
Playoffet er et uelastisk sammenstød: de kolliderende legemer ændrer form efter sammenstødet. Italien har oplevet de ødelæggende virkninger, først i 2017 og derefter i 2022, hvor landet to gange i træk ikke kvalificerede sig til VM. Men det nytter ikke længere at gruble over fortidens fejl, ligesom det er forældet at reflektere over et FIFA-reglement, der har frataget det europæiske fodbold sin traditionelle centrale rolle. Det eneste, der tæller, er at nå målet i de to kampe, der spilles den 26. og forhåbentlig den 31. marts.
Vi får kendskab til turneringsforløbet på torsdag ved lodtrækningen i Zürich, velvidende at vi skal spille semifinalen på hjemmebane. Om tre dage afsløres også de potentielle modstandere i en eventuel finale, som altid vil være en enkeltkamp, hvor hjemmebanefordelen afgøres ved lodtrækning. For tre år siden var det Nordmakedonien med den bekymrende udsigt til at skulle spille om en plads i Qatar på portugisisk jord. Mancini nåede ikke engang til den sidste runde. Denne gang skal mentaliteten være anderledes, som Gattuso minder om: man skal koncentrere sig om én begivenhed ad gangen, uden at lade ambitionerne løbe foran virkeligheden.
Skrækscenarie— Da Italien er seedet på baggrund af ranglisten, møder holdet i semifinalen et af holdene fra fjerde pulje. Problemet er dog, at det er her, de landshold, der er røget ud af kvalifikationen, men som har opnået de mest lovende resultater i Nations League, samles. Blandt disse er Sverige det farligste, som har lagt sin genopståen i hænderne på englænderen Graham Potter og som har hentet 1 point i sin gruppe. Hvordan er det muligt? Medierne beretter om interne uoverensstemmelser, der førte til fyringen af den tidligere Milan-spiller Tomasson, men holdet er blevet ramt af de to stjernespilleres fysiske problemer: angriberne Gyokeres og Isak skiftede i sommer til henholdsvis Arsenal og Liverpool for et samlet beløb på over 200 millioner euro, men har ikke kunnet yde et bidrag. Gyokeres spillede fire kampe, mens Isak kun var i startopstillingen én gang. I marts kan man dog forestille sig, at begge er i god form: Tænk, hvis Italien havde mødt Norge uden Haaland og Sorloth…
De andre— Kort sagt er det bedst at undgå Sverige, og ikke kun på grund af den skræmmende fortid fra 2017. En revanchekamp mod Makedonien ville være langt mere behagelig, hvis det skulle blive aktuelt, forudsat at de taber… omkampen om omkampen mod Wales. Ellers vil briterne være blandt de fire mulige modstandere, men de virker ikke uovervindelige. Og apropos Storbritannien: En anden mulighed for en semifinale er Italien mod Nordirland, hvilket vækker andre pinlige minder, om end de ligger langt tilbage i tiden, nemlig udgåelsen fra VM i 1958. Det er den mindste i feltet. Endda svagere end Rumænien, den sidste mulighed, der ligesom Sverige er kommet med via Nations League. De kan slås, trods den gamle rævs Lucescus taktik, for det er ikke længere Hagis hold. Eller jo, det er sønnen Ianis’, der har arvet trøje nummer 10: med al respekt er det ikke det samme.
