Den 38-årige serber på tærsklen til den turnering, han har vundet 10 gange: »Jeg er nummer fire i verden, og disse mål motiverer mig. Sinner og Alcaraz er på et helt andet niveau, men det betyder ikke, at de andre ikke har en chance«

På disse baner har Novak Djokovic vundet 10 af sine 24 dyrebare Grand Slam-titler. Her vil Nole, der mandag debuterer i aftenkampen på Rod Laver Arena mod spanieren Martinez, kæmpe mod den ubarmhjertigt forløbende tid og sine unge rivaler for at nå op på 25 titler og blive den spiller med flest Grand Slam-titler i både mændenes og kvindernes historie. Lidt nakkeproblemer og overbevisende træningspas – den sædvanlige Djoker, der blander kortene for ikke at give modstanderne noget at gå efter: »Jeg afsluttede sæsonen i den første uge af november, så der er gået lidt tid siden sidste gang, jeg spillede en officiel turnering. Jeg har holdt en lille pause og brugt mere tid på at genopbygge min krop, for jeg forstår, at det er det, der har ændret sig mest for mig de seneste år: Det tager længere tid at komme sig. Desværre havde jeg et lille problem, der forhindrede mig i at spille turneringen i Adelaide. Det er derfor, jeg ikke tog derhen, men her går det indtil videre rigtig godt.”

Jagten på det skæbnesvangre 25. titel sætter ham ikke under pres; som 38-årig, der fylder 39 i maj, føler han, at han stadig har tid. Sidste sæson nåede han semifinalen i alle fire Grand Slam-turneringer, så hvorfor nogensinde være pessimistisk? »Generelt forsøger jeg at fokusere på det, jeg allerede har opnået, ikke på hvor meget jeg kunne opnå. Jeg håber at slå denne rekord, men 24 er ikke et dårligt tal. Jeg må værdsætte det og minde mig selv om den utrolige karriere, jeg har haft. Og jeg skal også slippe af med en del af det unødvendige pres.  Jeg er taknemmelig for at have endnu en mulighed, især her, et sted hvor jeg har vundet 10 Grand Slam-titler og hvor jeg konstant har spillet godt – jeg fik en stor sejr over Carlos i kvartfinalen sidste år. Når jeg er i god form og formår at få alle brikkerne til at falde på plads på den rigtige dag, føler jeg, at jeg kan slå hvem som helst.” Kort sagt er der slet ikke tale om at lægge ketsjeren i kælderen: »Hvis jeg ikke havde denne tillid og denne selvtillid, ville jeg ikke være her for at konkurrere. Jeg er stadig motiveret, og jeg forstår også, at Sinner og Alcaraz i øjeblikket spiller på et andet niveau end alle de andre. Det er et faktum, men det betyder ikke, at de andre ikke har en chance. Jeg har slået stort set alle rekorder, der var at slå i denne sport, og jeg lever stadig min drøm.“ 

MÅL—  Som næres af adrenalin og mål: „Målene er ledestjernen, men de er ikke den eneste motivation. Der er også lidenskaben og kærligheden til spillet. Der er samspillet med menneskerne, den energi, man mærker, når man træder ind på banen. Det adrenalinkick er næsten som en rus, helt ærligt. Mange af de bedste atleter inden for forskellige sportsgrene kan forstå det. Jeg har hørt dem tale om det: sådan er det… det er noget, der er vanedannende, følelsen af at konkurrere. Jeg er ofte blevet spurgt, hvornår det bliver slut, men jeg vil ikke tale om det eller tænke på det endnu. Jeg er her, jeg konkurrerer. Når det øjeblik kommer, og det er modnet i mit hoved, vil jeg dele det med jer, og så kan vi tale om en eventuel afskedsturné. Foreløbig er jeg stadig nummer 4 i verden, og jeg ser ingen grund til at gøre opmærksom på dette emne.” Tydeligere kan det ikke siges…