Verdens nr. 2 nævner efter sejren i Wien for første gang også sin kæreste, der var til stede ved siden af moren Siglinde: »Tak til min familie og min kæreste«

Jannik Sinner havde ikke vundet en titel på touren siden Beijing. På indendørsbetonbanen i Wien kunne den italienske spiller, efter afbrydelsen i Shanghai, igen fejre en sejr, da han besejrede Zverev efter en fantastisk finale. Hele familien var til stede: faren Hanspeter, moren Siglinde… og hans kæreste Laila Hasanovic, som denne gang sad lige i hans hjørne. Og til dem, samt selvfølgelig til sit team, dedikerede Sinner den engelske del af sin sejrstale, der ellers næsten udelukkende blev holdt på tysk: »Tak for jeres støtte og for det arbejde, I lægger i det. Alle har familie og kærester, det er ikke nemt. Men tak også til min familie, min kæreste og også til dem derhjemme, det betyder meget for mig.«

Jannik glemmer aldrig at takke hele sit team, men han havde aldrig før nævnt sin kæreste eksplicit. Før talen efter prisoverrækkelsen havde han dog analyseret den flotte kamp, der kulminerede i comebacket, over for ATP’s mikrofoner: »Det var en svær start for mig i denne finale; jeg havde breakbolde, men kom bagud. Jeg forsøgte dog at holde fokus mentalt og spille mit bedste tennis, når det gjaldt. Jeg forsøgte at presse på, og jeg er glad for at have vundet endnu en titel. Det vigtigste er at forsøge ikke at give op, at holde ud. Nøglen var at servere godt og spare på kræfterne ved serven. En fantastisk præstation både fra min og Zverevs side.”

kramper—  På pressekonferencen forklarede Jannik de fysiske gener, han havde i de sidste partier, hvor han rørte ved sit venstre ben: »Jeg tror, man altid føler lidt mere pres i en finale. Jeg havde nogle kramper, meget, meget små. Det, der skete i Shanghai, har helt sikkert lært mig noget. Denne gang var det ikke så intens; ellers ville det ikke have været muligt. Jeg servede ret godt, og det gav mig energien til at spille godt tennis igen i retur-gameene. Fysisk har jeg det godt. Jeg bevægede mig også godt til sidst. Så alt er i orden. Jeg er lidt træt, ligesom Sascha også var til sidst. Det er normalt. Det har været en meget intens og lang uge. Jeg er meget, meget glad.” Og da en journalist spørger ham, om han kan lide, at han i Wien kan tale på sydtyrolerdialekt, svarer Sinner: ”Jeg synes, det er dejligt, men i sidste ende er jeg italiener, jeg føler mig som italiener. Den atmosfære, jeg har i Italien, er meget svær at overgå.”