Ved middagstid i Bologna: Sidste gang spanierne nåede blandt de fire bedste var i 2019

Spanien uden Alcaraz eller Tyskland anført af Zverev. Uanset hvordan det går, vil man tale om dem. Den ene som en stille tilskuer, der hepper og lider foran tv’et, den anden som hovedperson mod sin vilje på banen. Carlos er skadet, Sasha er genoplivet. Han havde stemplet denne Davis Cup som en simpel »opvisning« og havde modvilligt takket ja til invitationen fra sin ven Struff. Han skiftede mening og satte gang i comebacket mod Argentina takket være sejren i singlen over Cerundolo og heppede højlydt fra bænken på doubleparret Krawietz og Puetz, helt indtil klokken et om natten. » ”Ligesom en aften i diskoteket – jeg har mistet stemmen,” sagde han umiddelbart efter 2-1-sejren, der sikrede tyskerne en plads i semifinalen.

I dag ved middagstid står der en historisk kamp på programmet. For begge landshold. Sidste gang Spanien nåede G4 i Davis Cup, i 2019, vandt de titlen med ”vamos”-råbene fra en vis Rafa Nadal. Tyskland nåede også dertil sidste år, men dengang manglede Zverev, som i disse dage er den eneste top-10-spiller til stede i tennisarenaen, der er opstillet på messen i Bologna. Tyskernes mål er endnu mere ambitiøst: at udnytte drivkraften fra verdens nummer 3 til at bringe et trofæ hjem, som har været fraværende i 32 år, altså siden Michael Stichs tid. Zverev vil for sin del gerne have del i i det mindste en smule af Boris Beckers herlighed, ikonet, der på det seneste ikke holder op med at kritisere ham. Selvom »Bum Bum« er helt uopnåelig – man behøver blot tænke på de 6 Grand Slam-titler, han har vundet, i forhold til hvilke Saschas 3 finaler blegner – kunne den nuværende tyske leder begynde at efterligne ham i Davis Cup. Fans husker stadig de to finaler, som Beckers Tyskland vandt mod Sveriges evige rival Edberg i 1988 og 1989. »I ved, hvad jeg mener om det nuværende Davis Cup-format: Jeg synes, det er meget mere spændende at spille hjemme eller ude, med varmen fra et mere engageret publikum. Men nu er jeg her, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at Tyskland vinder,” erklærer Zverev.

revans—  For blot otte dage siden tabte han i Torino mod Auger-Aliassime og blev smidt ud af Finals, hvilket afsluttede et slet ikke tilfredsstillende år på touren med kun én titel (og ikke engang en Masters, men 500-turneringen i Monaco) og mindre end halvdelen af Alcaraz’ og Sinner’s point. Davis Cup kan blive hans revans. Efter Cerundolo skal han møde endnu en grusspiller, nemlig Jaume Munar, som den spanske kaptajn Ferrer – i fraværet af nr. 1 Alcaraz og nr. 14 Davidovich Fokina – har udnævnt til første singelspiller. Munar, der ligger nr. 36 på ranglisten, vandt kun fire game i det seneste indbyrdes opgør mod Zverev ved OL i Paris i 2024. »Men han spiller meget bedre nu end dengang,« indrømmer Sascha.
Double—  Før dem går nummer 2 på banen i dag: Carreno Busta (89 på ATP-ranglisten) og Struff (84 på ATP-ranglisten). Spanieren fører 3-1 i indbyrdes opgør, men det er fem år siden, de sidst mødtes. Sandheden er, at udfaldet er helt åbent, og derfor kan finalisten måske først afgøres i double, hvor der er mindst tre superspecialister: tyskerne Krawietz og Puetz, der ligger nummer seks i dette års Race og har 19 sejre i 20 Davis Cup-kampe, samt spanieren Granollers, vinder af Roland Garros og US Open, flankeret af Pedro Martinez, der i år har vundet alle sine kampe i den spanske trøje (5 sejre ud af 5).

KAPTAJNERNE—  »Det hele kan igen afgøres i double. Og det har vi ofte klaret i fortiden. Mod Argentina var vi flere gange tæt på afgrunden, men det lykkedes os at redde os ud af det. Vi er stadig her, og nu nærer vi den store drøm om at vinde pokalen«, siger den tyske kaptajn Kohlmann. »At vi formåede at vende kampen i Marbella mod Danmark og her i Bologna mod Tjekkiet, skyldes, at vi står sammen og har tillid til hinanden. Det er sådan, man fungerer godt i Davis Cup. Det er klart, at de store navne kan sikre sejre, men holdet er det vigtigste,« svarer Ferrer.