Vi har lagt pointene fra de første 100 spillere på ATP-ranglisten sammen, opdelt efter nationalitet. Italien ligger i spidsen, mens Spanien indtager tredjepladsen
Den italienske tenniss guldalder ligger i følelserne, i den magiske symbiose mellem de 13.000 tilskuere i Inalpi Arena og den helt, man har ventet på hele livet. Og den ligger i tallene: kølige, rationelle, ubestridelige. Omkring Jannik Sinner findes der en bevægelse på højt niveau: den lykke at have en mester, som man aldrig før har beundret her i området, skal ses som den rette belønning for det arbejde, som forbundet, klubberne og de private hold har udført i de sidste tyve år. Lige efter den anden triumf i Torino placerer den rangliste, som ATP har udarbejdet, Italien på toppen af verden. Med de point, som spillerne i top 100 har samlet – et mål, der tager højde for både de allerbedste spillere og bredden i talentmassen – når vores land op på 23.732 point og har i den seneste uge overhalet USA (23.074). På tredjepladsen, med et stykke bagud, ligger Spanien med Carlos Alcaraz (18.099). Derefter følger Frankrig (14.023) og, med et større forspring på mellem 7.631 og 7.019 point, Argentina, Rusland, Australien, Serbien, Canada og Tyskland. Årets slutrangliste er kronen på et eventyrligt 2025. Vi kan prale af en af de »Big Two«, som uden den tre måneders karantæne i forbindelse med Clostebol-sagen ville have afsluttet sæsonen i spidsen (Alcaraz, der ligger 550 point foran, har spillet fire turneringer mere). Og vi byder velkommen til en anden italiener blandt verdens top ti: Lorenzo Musetti, der på grus har vist sig på niveau med de 3-4 bedste. Det er ikke tilfældigt, at spilleren fra Carrara i juni nåede op på sjettepladsen.
Finals var afgørende for at overhale den amerikanske gigant: Jannik skabte med de 1.500 point fra sejren et forspring på 7.365 point mellem sig selv og Taylor Fritz, nr. 6 og den første amerikaner; Lorenzo, med sin første kvalifikation i karrieren og de 200 point fra sejren i gruppespillet mod De Minaur, fortrængte Ben Shelton, nr. 9 og den næstbedste amerikaner, fra ottendepladsen. Naturligvis har USA – en af de historiske stormagter inden for ketsjersporten – hele 15 spillere blandt de første 100 på ranglisten. Men Italien, der har mindre end en femtedel af USA’s befolkning, stiller med ni spillere, hvoraf fire er blandt de 30 bedste. I år har Flavio Cobolli og Luciano Darderi nået deres bedste placering på ranglisten: henholdsvis nr. 17 (nu nr. 22) og nr. 26. Når vi taler om Darderi, er Sinner’s bemærkning fra for et par dage siden meget sigende: »Vi kan tillade os ikke at udtage verdens nummer 26, som er Darderi, fordi vi har Cobolli, vi har Musetti, og der er mange andre. Og vi har et utroligt doublehold (Bolelli/Vavassori, verdens syvende bedste par, red.)«. Mens Lorenzo Sonego afsluttede turneringen i stigende form (nr. 39) og dermed fortjente en plads på landsholdet, blev den tidligere top-10-spiller Matteo Berrettini bremset af skader. Ellers ville vi have set ham langt højere end den 56. plads, han indtager i dag. Billedet fuldendes af Matteo Arnaldi (nr. 63), der forventes at komme tilbage efter at have nået 30. pladsen i 2024, Mattia Bellucci (nr. 74) og Luca Nardi (nr. 87). De to sidstnævnte har forbedret deres personlige rekord i løbet af året (henholdsvis 63. og 67. plads). En anden oplysning er slående: bortset fra »veteranerne« Sonego og Berrettini er alle de øvrige mellem 22 og 24 år. Både nutiden og fremtiden er farvet i blåt. Og de unge talenter får deres første erfaringer på de mindre turneringer: Cinà (18 år) og Vasamì (17) er de mest lovende.
titlerne — Beviset for denne mangfoldighed af hovedaktører findes på præmiehylden. I den seneste sæson har de italienske tennisspillere vundet 11 ATP-titler. Sinner har naturligvis taget de mest prestigefyldte trofæer med hjem: to Grand Slam-titler (Australian Open og Wimbledon), ATP Finals, Masters 1000-turneringen i Paris samt 500-turneringerne i Beijing og Wien. Men også de tre turneringer, som Darderi har vundet (250-turneringerne i Marrakech, Båstad og Umag), og Cobollis dobbeltsejr (500-turneringen i Hamborg og 250-turneringen i Bukarest) skinner klart. I 2026 forventes Musetti at sætte sit præg, da han i år tre gange nåede finalen – i 1000-turneringen i Monte Carlo og i 250-turneringerne i Chengdu og Athen. En sidebemærkning: Indtil nu har vi talt om mændene, men i vores tennishall of fame indtager Jasmine Paolini en plads i forreste række, da hun for andet år i træk har formået at fastholde sin plads blandt de ti bedste.
