Den redde straffespark mod Dybala har igen sat fokus på den rød-sorte målmand, der i denne sæson takket være sine redninger allerede har sikret holdet flere point: i øjeblikket er forlængelsen gået i stå, og afskeden (Chelsea er favorit) synes uundgåelig, men man vil forsøge et sidste forsøg
Efter kampen mod Roma tog Massimiliano Allegri afstand: “Hvordan overbeviste jeg Maignan om at blive? Det var absolut ikke mig. Æren tilfalder Claudio Filippi, en af de bedste fysioterapeuter, der findes. Og så klubben, som virkelig gerne ville beholde ham.” Hvide løgne gør som sådan ikke ondt. Men ud fra det, man havde forstået i løbet af sommeren, havde Mikes kortsigtede fremtid udviklet sig på en ganske anden måde. Franskmanden var på et tidspunkt blevet forlovet med Chelsea, som han – det skal understreges – også havde sagt ja til. Handlen blev ikke til noget, udelukkende fordi de to klubber ikke kunne blive enige om de økonomiske vilkår: et år før kontraktudløbet blev det beløb, som Diavolo krævede, anset for at være for højt af The Blues. Og derfor – det skal også understreges – ville Mike på dette tidspunkt stå mellem stolperne på Stamford Bridge, hvis den aftale var blevet indgået. Da aftalen med Chelsea var gået i vasken, og ugerne gik, anså den rød-sorte klub det med rette som en prioritet at sikre sig sin målmand. Og Allegri, selvom han offentligt afviser det, spillede bestemt en rolle. Hvordan kan man for øvrigt give ham uret: I et Milan, der havde brug for at blive genopbygget fra grunden, var Maignan en af nøglefigurerne. En anerkendt og genkendelig leder i kamp, til træning og i omklædningsrummet.
Mod Roma, efter at han reddede straffesparket fra Dybala, brød Meazza ud i et skrig, der var kraftigere end det, der fulgte Pavlovics mål, og holdkammeraterne overdængede Mike med kram. Det er dog svært, meget svært, at denne tilfredshed vil smitte af på fjerde sal i Via Aldo Rossi i de kommende uger. I det rum, hvor spillerne får en pen i hånden og et ark på bordet, som de skal underskrive. Intet nyt i den henseende, og i dette tilfælde er »ingen gode nyheder« et helt uegnet udtryk. Spørgsmålet dukker op hver gang, Maignan bliver »Magic«. For eksempel som i Torino mod Juve (Gatti), i Bergamo (Zappacosta) og netop mod Roma. Superredninger, der henter rigtige point i tabellen, som var det mål. Det er derfor logisk, at hans kontraktsituation træder stadig tydeligere frem med tiden. Mike nærmer sig kontraktudløb, og om to måneder vil han være fri til at indgå aftaler med en anden klub, hvor han kan slå sig ned fra juli og frem. Der er ingen tegn på ændringer i øjeblikket, dødvandet fortsætter, og det, der engang var en dialog, har været fastfrosset i lang tid. Spillerens og klubbens veje går uundgåeligt mod en adskillelse, selvom Milan vil forsøge at gøre et sidste forsøg. For et år siden blev der allerede lagt et forlængelsestilbud (2028) på bordet til franskmanden med en lønforhøjelse fra 2,8 til 5 millioner. Men så var det netop Milan, der satte farten ned. Og nu ser Maignan ud til at være ret fast besluttet på at genoptage forholdet til Chelsea (men hold også øje med Bayern og Juve). Diavolo ser sig naturligvis omkring, og det er ikke noget nyt. De første navne, der endte i Tares notesbog, var Noah Atubolu (Freiburg) og Zion Suzuki (Parma).
