Interview med den danske, tidligere Rossonero-forsvarer: »I det år, vi vandt mesterskabet, skabte Ibra spænding – både på den positive og den negative måde. Pioli var dygtig til at håndtere det rod, han skabte«

Simon Kjaer er som en stor, rolig sø. Vandet er overalt omkring ham: uden for vinduerne i hans hus med udsigt over Comosøen, i hans dybt blå øjne, i en måde at tale på uden bølger, som en rolig og afbalanceret mand. 10 måneder efter sin tilbagetræden føler han sig klar til at tale om Milan med afstand og fortælle om den dag, hvor han reddede livet på sin ven Christian Eriksen.

Kjaer lyder på dansk meget lig »kaer«, som betyder »elsket«. Beskriver det forholdet til Milan-fansene?

»Jeg er fan af Milan og Danmark, de andre holder jeg af: det er noget andet. Milan-fansene har forstået det.«

Scudettoet i 2022 opsummerer det hele. Hvilke minder efterlader det?

»I 2022, når en holdkammerat parkerede ved Milanello, kunne jeg se glæden over at være der i hans ansigt. Kampen mod Lazio gav det afgørende skub. Ibra skabte spænding, både positivt og negativt. Han ville bare vinde. Pioli var rigtig god til at forstå situationerne, og vi var gode til at håndtere det rod, Ibra skabte. Nogle gange måtte man lægge en hånd på hans skulder og sige: ’Rolig nu, træk vejret’. Men Zlatan har lært mig utroligt meget.”

Den her kemi var der ikke i 2024-25. Set udefra, hvad skete der?

»For mig var der for mange ændringer. På alle niveauer. Jeg siger ikke mere, for så skulle jeg tale om ting, jeg ved fra mine venner, og det er fortrolige sager. Selvfølgelig havde jeg det dårligt ligesom alle fansene, men nu har jeg det meget bedre.«

Hvordan er Allegris Milan?

»Det er blevet Milan igen. Hvis man henter Modric og Rabiot, får man erfaring tilbage… og erfaring er en af de mest undervurderede ting i dag. For mig kan de vinde mesterskabet, fordi de har den rigtige træner. Nu ved man, hvem der bestemmer. Sidste år… det ved jeg ikke.«

Er Matteo Gabbia Simon Kjaers arvtager?

“Ja, jeg holder af ham. Det er svært at finde en mere professionel spiller: han er klar til at ofre sig for Milan”.

Og Leao? Giver det mening at bede ham om at være mere stabil?

“Ja, det giver mening, det beder jeg ham også om. Rafa kan blive en af de bedste i verden. Hvis han bare lærte lidt af Gabbia… Dembélé vandt Ballon d’Or, og Rafa kan nå det samme niveau. Han skal udvikle sig 1 % om dagen. For mig er han ikke i stand til at gøre det alene; det er kun få, der klarer det på egen hånd. Han har brug for en træner og en klub, der hjælper ham. Han er 26 år, og når han er 29, vil det være for sent: enten nu, eller også når han det aldrig. Der er mange mennesker, der støtter ham, og det er ikke let.”

Lad os tale om derbyet. Er det rigtigt, at Inter i 2008…?

»Ja, Inter var interesseret i at hente mig, og Real sendte et tilbud til Midtjylland. Så hentede Palermo mig.«

Hvem er favorit på søndag?

“Inter spiller på hjemmebane, ikke? Så vil jeg sige 60-40 til Inter. På banen er der balance.

Nok om Milan, lad os tale om Simon Kjaer. Farvelet til fodbolden kom efter seks måneders inaktivitet». Hvad skete der?

«Jeg fik at vide, at Milan ikke ville forlænge min kontrakt i september 2023. Så begyndte jeg at tænke over, hvilke betingelser jeg ønskede. Jeg havde et par muligheder, men indså, at jeg ville være nødt til at gå på kompromis. Og sammen med min kone besluttede vi, at man ikke går på kompromis med den slags ting.»

Hvilke tilbud fik du?

«Mange, nogle i Champions League i Danmark, Belgien og Holland. Men ingen var tæt på at blive til et ja.”

Var det svært at stoppe?

»Ja, det var svært, men mit valg blev ikke truffet fra den ene måned til den anden, og det hjælper. Selvfølgelig savner jeg mine venner og holdkammerater.«

Hvorfor blive boende i Italien?

»Fordi vi har det godt her. Jeg stoppede for børnenes skyld, for at kunne køre dem til fodbold og være sammen med dem. Indtil nu har jeg gået glip af mere end halvdelen af deres liv».

Hvordan er familien Kjaer?

«Et virvar. Jeg taler dansk, min kone svensk, børnene engelsk og lidt italiensk – det hele er blandet sammen».

Og jobbet hos Midtjylland?

«Jeg sidder i bestyrelsen. Vi skiftede en træner ud, der ikke havde tabt i 18 kampe, fordi vi ville udvikle os: Der er en stor sult efter succes. Nu skal jeg finde ud af, om jeg vil være sportsdirektør, administrerende direktør eller noget andet. Der er visse aspekter ved fodbolden, jeg ikke bryder mig om.”

Hvilke?

”Der er for mange interesser på spil. Hvis jeg har et problem med dig, siger jeg det til dig. I fodbold er det ofte ikke sådan, det foregår. Og nu forstår jeg det spil, der ligger bag.”

Hvad ændrede sig den 12. juni 2021, den dag Eriksen fik hjertestop ved EM?

”Alt. Hvis Christian var gået bort, ville jeg ikke have spillet mere. Jeg har indset, at fodbold er fodbold, og livet er livet. Fodbold er arbejde og passion, livet er noget andet”.

Tænker du på det hver dag?

“Nej, jeg tænker ikke på det, men for et par dage siden skete der noget. Under en af min søns kampe brækkede en dreng håndleddet, og ambulancen kørte ind på banen. Jeg følte mig underlig. Men så længe Christian har det godt, har jeg det også godt. De har forklaret mig, at man i forbindelse med et traume husker nogle ting, men ikke andre. Der var 40 af os på banen, og sammen mindedes vi de timer. Nu ved jeg ikke, hvilke minder der er mine, og hvilke der ikke er.»

Som om der i den kreds omkring Christian var opstået én persons fælles hukommelse?

«Ja. Mine holdkammerater har fortalt mig, at hvis vi ikke havde holdt hinanden i armene, ville nogle være løbet væk. Nogle kiggede på, andre gjorde ikke.”

Har du set billederne igen?

»Nej. Højst et par glimt på de sociale medier«.

Nu vi taler om følelser, lad os vælge et højdepunkt fra karrieren for hver af dem. Lad os starte med glæde.

»Mesterskabet med Milan«.

Skuffelse.

»VM 2022. I Danmark diskuterede man, om man skulle tage til Qatar eller ej. Det føltes ikke som om, vi var der for at spille.«

Frygt.

»EM, da Christian blev syg, selvfølgelig. I Tyrkiet stormede modstanderholdets fans engang banen for at slå på spillere og dommeren. Jeg så de andre løbe og indså, at jeg også måtte løbe…».

Forbløffelse.

«Da Theo mod Atalanta løb tværs over banen og nåede frem til målet…”.

Hvor vil Kjaer være om fem år?

»Jeg håber her, hvor jeg arbejder for en klub. Måske kommer jeg til at gøre det samme som jeg gør hos Midtjylland, men i Italien. Jeg ved ikke, om det er muligt i Milan. Jeg vil lave noget, der interesserer mig. Jeg vil prøve med fodbold, ellers… så ser jeg mig om efter noget andet.«