Vi har lagt pointene fra de første 100 spillere på ATP-ranglisten sammen, opdelt efter nationalitet. Italien ligger i spidsen, mens Spanien indtager tredjepladsen

Den italienske tenniss guldalder ligger i følelserne, i den magiske symbiose mellem de 13.000 tilskuere i Inalpi Arena og helten, man har ventet på hele livet. Og den ligger i tallene: kolde, rationelle, ubestridelige. Omkring Jannik Sinner findes der en bevægelse på højt niveau: heldet at have en mester, som aldrig før er blevet beundret her i området, skal ses som den rette belønning for det arbejde, der er blevet udført af forbundet, klubberne og de private hold i de sidste tyve år. Lige efter den anden triumf i Torino placerer den rangliste, der er udarbejdet af ATP, Italien på toppen af verden. Med de point, som spillerne i top 100 har samlet – et mål, der tager højde for både topspillere og bredden i spillerbasen – når vores land op på 23.732 point og overhaler dermed USA (23.074) i den seneste uge. På tredjepladsen, med et stykke bagud, ligger Spanien med Carlos Alcaraz (18.099). Herefter følger Frankrig (14.023) og, med et større forspring på mellem 7.631 og 7.019 point, Argentina, Rusland, Australien, Serbien, Canada og Tyskland. Årets slutrangliste er kronen på værket af et eventyrligt 2025. Vi kan prale af en af de »Big Two«, som uden den tre måneders suspension i Clostebol-sagen ville have sluttet sæsonen i spidsen (Alcaraz, der ligger 550 point foran, har spillet fire turneringer mere). Og vi byder velkommen til en anden italiener blandt verdens top ti: Lorenzo Musetti, der er i stand til at præstere på grus på niveau med de første 3-4. Det er ikke tilfældigt, at spilleren fra Carrara nåede sjettepladsen i juni.

Finals var afgørende for at overhale den amerikanske gigant: Jannik skabte med de 1.500 point fra sejren et forspring på 7.365 point mellem sig selv og Taylor Fritz, nr. 6 og den første amerikaner; Lorenzo, med sin første kvalifikation i karrieren og de 200 point fra sejren i gruppen mod De Minaur, fortrængte Ben Shelton, nr. 9 og den næstbedste amerikaner, fra ottendepladsen. Naturligvis har USA – en af de historiske stormagter inden for ketsjersporten – hele 15 spillere blandt de første 100 på ranglisten. Men Italien, der har mindre end en femtedel af deres befolkning, stiller med ni, hvoraf fire er blandt de 30 bedste. I år har Flavio Cobolli og Luciano Darderi nået deres bedste placering: henholdsvis nr. 17 (nu nr. 22) og nr. 26. Hvad Darderi angår, er Sinner’s bemærkning for et par dage siden meget sigende: «Vi kan tillade os ikke at udtage verdens nummer 26, som er Darderi, fordi vi har Cobolli, vi har Musetti, vi har mange andre. Og vi har et utroligt double-hold (Bolelli/Vavassori, verdens syvende par, red.)». Mens Lorenzo Sonego sluttede turneringen i stigende form (nr. 39) og dermed fortjente en plads på landsholdet, blev den tidligere top 10-spiller Matteo Berrettini bremset af skader. Ellers ville vi have fundet ham langt højere end den 56. plads, han indtager i dag. Billedet fuldendes af Matteo Arnaldi på 63. pladsen, der forventes at komme tilbage efter at have klatret op på 30. pladsen i 2024, Mattia Bellucci på 74. pladsen og Luca Nardi på 87. pladsen. De to sidstnævnte har forbedret deres personlige rekord i løbet af året (63. og 67. plads). En anden oplysning er slående: bortset fra »veteranerne« Sonego og Berrettini er alle de andre mellem 22 og 24 år. Både nutiden og fremtiden er farvet blå. Og de nye talenter får deres første erfaringer på de mindre turneringer: Cinà (18 år) og Vasamì (17) er de mest lovende.

titlerne —  Beviset for denne mangfoldighed af hovedpersoner findes i præmiehylden. I den seneste sæson har de italienske tennisspillere vundet 11 ATP-titler. Sinner har naturligvis taget de mest prestigefyldte trofæer med hjem: to Grand Slam-titler (Australian Open og Wimbledon), Finals, Masters 1000 i Paris samt 500-turneringerne i Beijing og Wien. Men også de tre turneringer, som Darderi har vundet (250-turneringerne i Marrakech, Båstad og Umag), og Cobollis dobbeltsucces (500-turneringen i Hamborg og 250-turneringen i Bukarest) skinner klart. I 2026 forventes Musetti at sætte sit præg, efter at han i år tre gange er nået til finalen, i 1000-turneringen i Monte Carlo og i 250-turneringerne i Chengdu og Athen. En bemærkning: indtil videre har vi talt om mændene, men i vores tennispanteon tilhører en plads i forreste række Jasmine Paolini, der for andet år i træk har formået at fastholde sin plads blandt de ti bedste.