Rossoneri-midtbanespilleren: »I Milan på det rigtige tidspunkt havde Max fortalt mig, at der kunne ske noget…«

Han kom til Milan for at vinde og er overbevist om, at det vil lykkes. Adrien Rabiot taler ikke om mesterskabet og, tro mod Massimiliano Allegris linje, udskyder diskussionen til marts, når stillingen er afklaret, men efter at have løftet trofæer hos PSG og Juventus er han overbevist om, at han kan gøre det samme hos Rossoneri.

Hvorfor er Rabiot så »sikker«?

»Fordi her er alle forudsætninger for at gøre det: en klub som Milan, et godt hold i omklædningsrummet og et vigtigt teknisk personale. Nu skal vi arbejde uge efter uge, yde vores bedste og ofre os. For at vinde skal man altid give noget ekstra og have den mentalitet, som træneren giver os«.

Er Allegri en ekstra værdi for Milan?

»Han er en vinder, og jeg kan godt lide hans personlighed, hans måde at træne på, hans passion for fodbold og hans ambitioner. Han giver altid alt, og jeg kan genkende mig selv i hans tankegang. Uden for banen er han altid meget positiv, laver sjov og får os til at slappe af.«

Du har kaldt ham din »fodboldfar«.

»I 2019 valgte jeg Juventus på grund af ham. Jeg havde mødt ham måneder før sæsonens afslutning og kunne straks lide ham. Da jeg ankom til Torino, var han dog væk (fyret og erstattet af Sarri, red.). Da han vendte tilbage i 2021, skabte vi et godt forhold. Både på og uden for banen.«

Derfor var han ikke i tvivl, da Milan henvendte sig til ham i august…

“Milan havde også henvendt sig til mig sidste år, da jeg var uden kontrakt, og vi havde talt sammen. Ville holdet med mig være kommet højere end ottendepladsen? Det ved jeg ikke, men set i lyset af det, vi præsterer nu, vil jeg sige, at jeg kom til Milanello på det rigtige tidspunkt. Rossonero-klubben ville også have mig i juli, da jeg var i Marseille, men det var svært for mig at forlade klubben. Efter det der skete (episoden i omklædningsrummet med Rowe, red.), kontaktede andre italienske klubber mig, men jeg vidste, hvad jeg ville. Allegri havde sagt til mig: ›Lad os se, hvad der sker…‹, og der skete virkelig noget. Jeg ved ikke, hvordan han gør det, men han forudser også… fremtiden (griner, red.).

Max kalder ham »Cavallo Pazzo« (det gale hest), hans assistent Landucci kalder ham ›Monsieur‹, i Frankrig og Torino var han »Il Duca« (hertugen). Hvilket kælenavn foretrækker du?

“I Paris var jeg ›Le Duc‹ og i Torino blev jeg ›Il Duca‹. ›Cavallo Pazzo‹ kan jeg godt lide, og det repræsenterer mig: når jeg går på banen… For Landucci har jeg været ›Monsieur‹ siden min tid i Juve: det lyder godt».

Allegri siger, at du er blevet bedre i forhold til din tid i Juventus. Er du enig?

«Jeg føler mig mere som en leder og mere moden, men jeg er ikke ›færdig‹: så længe jeg spiller, forsøger jeg at udvikle mig hele tiden, hver sæson. Sidste sæson var for eksempel vigtig for mig, og jeg tror, jeg har gjort yderligere fremskridt. Det samme gælder de seneste måneder i Milan: Jeg forsøger at have øje for detaljerne, jeg studerer omhyggeligt videoer af modstanderne og også mine egne. Og når jeg ser på billederne, at jeg gør noget rigtigt, som jeg måske ikke gjorde før… så kan jeg godt lide det.”

Indtil videre har du endnu ikke scoret. Er du klar til at bryde isen lørdag mod Lazio?

»Det håber jeg. Jeg vil gerne score så hurtigt som muligt, både på San Siro og ude. Jeg kan godt lide at score mål eller lave assists, men det er ikke min primære rolle: jeg skal hjælpe holdet med løb, tacklinger, råd og erfaring. Hvis vi fortsætter med at vinde, og jeg ikke scorer, er det også fint.«

I seks kampe med dig på banen har Diavolo opnået fem sejre og en uafgjort med kun ét indkasseret mål. Hvordan forklarer du disse tal?

»Måske har mine holdkammerater mere selvtillid, og mentalt giver jeg dem tryghed. Jeg prøver at tale meget, især i de sværeste øjeblikke i kampen, for at holde alle koncentrerede. Jeg giver altid mit bedste, og det mærker de andre.«

Så med Rabiot på banen…

(smiler) »Er alting lettere…«.

Da du var skadet i læggen, pressede Allegri dig til at vende tilbage før tid?

“Han spurgte mig tre-fire gange om dagen, hvornår jeg kom tilbage, men i virkeligheden ville han bare have, at jeg spillede, når jeg var klar, fordi skaden var alvorlig. At have en træner, der taler med dig ofte, også når du ikke er til rådighed, hjælper dig med at holde fokus på målet. Også i denne henseende er Allegri super».

Hvilke følelser efterlod derbyet dig med?

«Glæde, fordi det er en speciel kamp for Milan og Milan-fansene. Det var dejligt at vinde det første derby på San Siro, og jeg er stolt af, hvordan vi spillede. Disse tre point giver os yderligere selvtillid.»

Er det for tidligt at tale om mesterskabet?

«Ja. Det nytter ikke at tænke på mesterskabet: vi forsøger at vinde hver kamp og nå de mål, vi har sat os (kvalifikation til Champions League, red.). Jo flere uger der går, jo mere ser vi, at gruppen har de rigtige kvaliteter og mentalitet. Uden skader håber vi at være i en position i februar-marts, hvor vi kan spille vores chancer ud.»

Og hvis Maignan fortsætter med at redde sådan…

«Han var fantastisk.”

Håber du, at han fornyer kontrakten og bliver i Rossonero?

»Ja, det håber jeg selvfølgelig, ligesom alle andre i Milan. Maignan er en ekstraordinær målmand, og der er ikke mange i verden, der er så gode som ham. For os er han en afgørende spiller, og Mike elsker det rød-hvide trøje. Jeg blander mig ikke i forhandlingerne mellem ham og klubledelsen, men jeg håber, at han fortsætter med at udvikle sig i denne klub, med en træner som Allegri og i denne gruppe«.

Nkunku er derimod endnu ikke på toppen.

“Han er et talent og har allerede bevist det tidligere. Jeg kender ham, fordi vi er vokset op sammen, ham, Mike (Maignan, red.) og jeg. Han kom fra Chelsea i dårlig form og skal tilpasse sig en svær liga som Serie A, men nu er han i god fysisk form og motiveret. Jeg er sikker på, at så snart han kommer i gang…».

Leao er derimod i stor fremgang.

«Han arbejder hårdt i træningen, og i dag (i går, red.) lavede han for eksempel nogle glidende tacklinger i forsvaret for at erobre bolden: Det er dejligt at se et talent som ham ofre sig for holdet. Sammenlignet med da jeg var i Juve, er han blevet meget bedre.»

Er du, der har spillet med så mange stjerner, også imponeret over Modric?

«Han er en enkel person og elsker fodbold som et barn. I midtbanen har jeg haft det rigtig godt med ham fra første dag, fordi han har kvaliteter, spilforståelse, men også yder et stort bidrag i fasen med at erobre bolden tilbage, løber og går ind med beslutsomhed, når det er nødvendigt. Han er en ekstraordinær spiller, der forbløffer mig med den lyst, han hver dag lægger for dagen som 40-årig. Jeg beundrer ham meget: Når jeg bliver på hans alder, håber jeg stadig at have samme passion.

Hvad er dit minde om De Zerbi?

“Sidste år klarede vi os godt. De Zerbi er vild med fodbold, og når han forlod træningscentret, tog han hjem for at se alle kampe. Dagen efter spurgte han os måske om taktikken: ›Hvem så kampen i går? Har I bemærket, at…‹. Det er utroligt.”

Når det gælder dine tidligere trænere, møder du Sarri igen lørdag mod Lazio.

»Det bliver dejligt at se ham igen. Vi havde et særligt år i Juventus: I starten spillede jeg ikke så meget, men efter Covid var jeg altid i startopstillingen, og vi vandt mesterskabet. Sarri er en fantastisk træner.«

Om mindre end en måned er der italiensk Supercup, og så er der VM i slutningen af sæsonen: Er der stadig plads i din pokalhylde?

»Der venter mig et vigtigt år, hvor jeg kan vinde både med Milan og med Frankrig. Jeg håber, at det lykkes, og at jeg kan spille indtil VM-finalen. Mod Italien? Playoff-kampene er hårde, men jeg håber, at de kvalificerer sig, for de skal være med i VM.«