Den sicilianske komiker vender tilbage til tv med ›GialappaShow‹: »Jeg spillede på gaden med Super Santos og elskede nummer 10. Jeg ville gerne have Yuri Chechi med på scenen, han har bragt mig held.«
Det var ikke nok… med magi til at gøre ham til en berømt fodboldspiller, men til gengæld er Mago Forest, med det rigtige navn Michele Foresta, fortsat passioneret fodboldfan. Og i den nye sæson af GialappaShow, der starter mandag på Tv8, får han lejlighed til at bekræfte det.
Mago Forest, var du sportslig som ung?
“Ja, jeg spillede meget på gaden med den legendariske Super Santos, og vi fandt på baner på de mærkeligste steder. I Nicosia var banerne dog alle op ad bakke eller ned ad bakke, og ofte vandt den, der valgte banen. Nogle gange spillede vi på banen tæt på onkel Filippos hus, en bonde i området, og når bolden røg ind i hans køkkenhave, protesterede han ikke: Han skar den over med en kniv og gav os de to halvdele, som vi kunne bruge som hatte. En anden bane havde et mål tæt på en kløft, hvor bolden altid landede. Målmanden hentede den, hvis det var et mål, eller den, der havde sparket, hvis det ikke var et mål. Hvor mange gange jeg har gået op og ned ad den kløft…».
Drømte du om at blive fodboldspiller?
«Ja, men jeg var ikke særlig god som målmand eller angriber. Mine idoler var Zoff og Anastasi.»
Kan du huske de første fodboldkampe, du så i tv?
«Dem fra Mexico ’70 på baren. Og så dem, som Rai sendte om søndagen: De sendte en af de to halvlege, den mest underholdende eller den med flest mål.”
Og på stadion?
“Vi gik ikke ind på det legendariske stadion i Nicosia for at undgå at betale for billetterne, men klatrede op på Rocca Palta, som var en slags… tredje ring på San Siro. Deroppefra kunne vi kun se det ene mål, og vi forstod, hvad der skete på den anden side, ud fra spillernes reaktioner. Ligesom med kampene på Rai var det skæbnen, at jeg kun så en del af det, der skete.»
Hvis du havde valgt en karriere som fodboldspiller, ville du så være blevet berømt som…?
«Jeg ville være blevet reserve for reserven for reserven, selv i de ugentlige kampe. Men hvis vi taler om drømme, ville det have været dejligt at være som Magic Box Gianfranco Zola. Og så ville jeg også være Baronetto… Jeg kunne godt lide ham som fodboldspiller, og jeg respekterer ham som person.”
Føler du dig som en nummer 10?
»Jeg elskede den type spillere: Zola, Platini, Del Piero, Antognoni, Beccalossi, Baggio«.
En fodboldspiller, der kunne have været komiker?
»Da jeg arbejdede i landsbyerne, mødte jeg en ung Antonio Conte, der var på ferie der med Rampulla, Napoli og Alessio. Conte er meget sympatisk. I forbindelse med mit arbejde har jeg ofte været sammen med Demetrio Albertini, og han er også stærk«.
Totti, Balotelli eller Vieri: hvem »springer mest i øjnene« på skærmen?
»De er alle stjerner. Jeg kan godt lide Balotelli, som med landsholdet kunne få os til at drømme endnu mere. Jeg har læst, at han lavede en del ballade som dreng. Jeg ville gerne lave et program med ham med titlen ›En nat med Balotelli‹«.
Er der en sportsudøver, du gerne ville have med på scenen?
»Yuri Chechi. I de første år af Zelig, nærmere bestemt i 1997, da han lige havde vundet OL-guld, ledte jeg efter et magisk ord som ›Sim Sala Bin‹ eller ›Abracadabra‹ og fandt på ›Yurichechi, Chechiyuri‹. Det har bragt mig meget held.«
Hvilket system ville du bruge som træner?
»5-5-5. Som Oronzo Canà«.
Ville Gialappi være en del af din stab?
“Nej. At høre deres kritik og deres vittigheder, selv når jeg træner, nej tak. Men jeg ville ansætte dem som bolddrenge.”
Som Juventus-fan, er der »gnister« med Inter-spilleren Marco Santin?
»Ingen gnister, for jeg undgår at være i nærheden af ham, når Inter spiller, og for en sikkerheds skyld også dagen før og efter. Sandheden er, at han går mere op i det; jeg er en lunken fan«.
I en af promoerne for den nye sæson af GialappaShow, der har premiere på TV8 hver mandag kl. 21.30, gentager du stadionkoret »C’è solo un capitano« (Der er kun én kaptajn). Hvem har været ›din‹ kaptajn, på banen og i livet?
“På arbejdspladsen har jeg længe haft en kaptajn… tre hoveder, Marco, Carlo og Giorgio fra Gialappa’s, men nu hvor Carlo er væk, er der kun to hoveder. I livet er min kaptajn Homer Simpson».
Hvis du kunne få en spiller fra fortiden til at dukke op i den nuværende Juve-trup, hvem ville du så vælge?
«José Altafini, fordi vi har svært ved at vinde, og vi kunne godt bruge en, der kan komme ind og afgøre kampene”.
Hvordan var det at have CR7 i sort-hvid?
»Ronaldo er en alien, der også er landet i Juve. Jeg er glad for at have nydt ham. Han scorede hundrede mål for os, selvom det smukkeste, det med omvendt spark, var i Torino, men mod Juve.«
Hvordan var det at arbejde med en Napoli-fan som Arbore?
“En ære. Han var den anden tv-station, den anden musik, den anden radio… Jeg håber, at jeg har absorberet lidt af hans munterhed, hans evne til aldrig at tage sig selv for alvorligt. I ›Indietro tutta‹ var jeg en grøn ung knægt, og jeg var så heldig at være sammen med to gamle rotter som ham og Frassica. Hvis jeg er på rette vej, og det ved jeg stadig ikke, om jeg er, så er det også deres fortjeneste.”
Hvordan klarer du dig som sanger?
»Meget dårligt, og jeg siger meget dårligt, fordi jeg ikke kan komme på et mere negativt adverb. Øverst på listen over ting, jeg ikke kan, står sang.«
Ville du gerne vende tilbage til scenen i Sanremo?
»Jeg har været der to gange med Baglioni som kunstnerisk leder, og det er fint nok: Det var en af mine mest adrenalinpumpende oplevelser. Jeg ville ikke sige nej, hvis jeg blev ringet op, men jeg forventer det ikke.«
For at se Italien i VM skal der… magi til?
»Det er for meget at springe tre i træk over. Det tænker jeg ikke engang på.«
Kan du lide Gattuso som landstræner?
»Jeg kan godt lide min kollega Gattuso. I Italien er der 60 millioner landstrænere, og jeg er en af dem. Derfor er vi kolleger. Man kan se, at han vil vinde, og at han, ligesom da han spillede, kaster sig over forhindringerne. Lad os håbe, at forhindringen i playoff ikke er for stor.«
