OL på hjemmebane og det italienske holds mål: Vi sigter mod en drømmeudgave som i Lillehammer 1994
Tyve italienske medaljer, ligesom ved de rekordrige Olympiske Lege i Lillehammer 1994, hvor der dog kun var 61 konkurrencer mod 116 i Milano-Cortina. ItaliaTeams mål er ambitiøst, men inden for rækkevidde for et italiensk hold, der af mange, også blandt eksperterne, betragtes som det stærkeste nogensinde, klar til at udnytte »hjemmebanefordelen« ligesom for tyve år siden i Torino. Fra Arianna Fontana til Federico Pellegrino, via Sofia Goggia og Michela Moioli: navnene er velkendte og klar til at skrive nye sider i den italienske sportshistorie.
Lad os starte med alpint skiløb. For Dominik Paris og Sofia Goggia har deres respektive løbssteder i Bormio og Cortina længe været deres foretrukne, målt på antallet af sejre. Den 36-årige fra Val d’Ultimo har på Stelvio-pisten vundet seks nedkørsler og et super-G, mens den 33-årige fra Bergamo allerede har sikret sig fire sejre, alle i nedkørsel, på Olimpia delle Tofane. Begge stod på podiet i den sidste etape af verdensmesterskabet og udgør det mest konkrete håb om en medalje ved OL. En banen, der kan være gunstig, er også den på Forum i Assago, hvor Arianna Fontana vil jagte sin tolvte OL-podieplads i shorttrack – et symbol på et hold, der med Pietro Sighel har endnu et stærkt kort på hånden i kampen om medaljer. I Rho Fiera, på langbanen, har verdensmesterne Davide Ghiotto (10.000) og Andrea Giovannini (massestart) – som også er med i holdforfølgelsesløbet – samt Francesca Lollobrigida (massestart) gode chancer for at komme på podiet.

snowboards og akrobatik— Også i Livigno er ambitionerne mange, ikke mindst inden for snowboard. Det ved Michela Moioli, der vandt Italiens historiske første guldmedalje ved OL i PyeongChang 2018, udmærket godt. Hun drømmer om at gentage bedriften efter at være vendt tilbage til verdenseliten, også i mixed-konkurrencen sammen med Lorenzo Sommariva. Den 45-årige Roland Fischnaller, der deltager i sit syvende OL, er derimod symbolet på et hold, der kan dominere parallel-storslalom med Bormolini, Felicelli og March. Den 18-årige Flora Tabanelli, der i sidste øjeblik er kommet sig over en generende knæskade, regner med at nå helt til tops. Hvis hun er i form, kan hun forsvare sin verdensmestertitel i Big Air. Også Simone Deromedis og Jole Galli – der skal kæmpe på hjemmebane – har netop vundet i Verdensmesterskabet og kan virkelig udrette mirakler. Ligesom den 27-årige Giulia Murada fra Valtellina, der kommer til OL med tre podiepladser i tre sprintløb: En medalje som indvielse af hendes karriere inden for alpint skiløb ville være det ultimative.

i sigtekornet— I Anterselva går Dorothea Wierers sidste optræden i scene: sammen med Lisa Vittozzi vil de satse på præcision i sprint og forfølgelsesløb i skiskydning, det samme område som Tommaso Giacomel, der midt i en sæson som absolut hovedperson kunne opnå det vigtigste resultat i sin karriere. I Cortina vil de olympiske og verdensmestre i mixed double, Stefania Constantini og Amos Mosaner, forsøge at ramme plet igen i curling efter deres historiske bedrift i Beijing 2022. Italiens flagbærer vil også satse på holdkonkurrencerne. I langrend fortjener Federico Pellegrino også en omtale, da han er nået til den sidste store begivenhed i sin karriere. Drømmen er en medalje, der kan fejres sammen med en makker, måske i holdsprint i fri stil sammen med Elia Barp efter de fremragende præstationer i verdenscuppen.
Sikke et hold— Og når vi nu taler om hold, så skal man ud over de allerede nævnte blandede par i snowboard og curling også holde øje med, hvad de italienske stafethold kan præstere, såsom de blandede og mandlige hold i shorttrack med Thomas Nadalini og dem i skiskydning, der er styrket af tilstedeværelsen af den dobbelte olympiske bronzemedaljevinder Lukas Hofer. Udfordringen bliver endnu en gang Frankrig og Norge. Endelig er 4×7,5 kilometer-stafetten i langrend måske den konkurrence, som det italienske hold har forberedt sig mest omhyggeligt på. Mere end en drøm – det understreger også bookmakerne – er Italiens chance stor, og den afhænger først og fremmest af alpint: hvis Paris i styrtløbet den 7. februar og Goggia dagen efter skulle komme godt fra start, så vil også resten af holdet… …og så kunne rekorden fra Lillehammer efter 32 år virkelig have sine dage talte.
