Det neutraliserede straffespark mod Dybala har igen sat fokus på Rossoneri-målmanden, der i denne sæson allerede har skaffet holdet flere point takket være sine redninger: For øjeblikket er forhandlingerne om kontraktforlængelse gået i stå, og afskeden (Chelsea i pole position) synes at være en realitet, men der vil blive gjort et sidste forsøg.

Efter kampen mod Roma trak Massimiliano Allegri sig ud: “Hvordan overbeviste jeg Maignan om at blive? Det var absolut ikke mig. Det var Claudio Filippi, en af de bedste trænere, der findes. Og så klubben, som virkelig ønskede at beholde ham.” Hvide løgne, som sådan, gør ikke ondt. Men ud fra det, man havde forstået i løbet af sommeren, havde Mikes fremtid på kort sigt udviklet sig på en helt anden måde. Franskmanden var på et tidspunkt blevet lovet bort til Chelsea, som han – det skal understreges – også havde sagt ja til. Handlen blev ikke til noget, fordi de to klubber ikke kunne nå til enighed om økonomien: et år før kontraktens udløb blev det beløb, som Diavolo forlangte, anset for at være for højt af Blues. Og derfor – det skal også understreges – ville Mike nu stå i mål på Stamford Bridge, hvis aftalen var blevet indgået. Da aftalen med Chelsea var gået i vasken, og ugerne gik, besluttede Rossoneri-klubben med rette at prioritere at sikre sig sin målmand. Og Allegri har, selvom han offentligt afviser det, helt sikkert spillet en rolle. Man kan ikke give ham uret: I et Milan, der havde brug for at blive genopbygget fra grunden, var Maignan en af nøglefigurerne. En anerkendt og genkendelig leder i kampene, til træning og i omklædningsrummet.

Efter at have reddet Dybala’s straffespark mod Roma, brød Meazza-stadionet ud i et skrig, der var endnu kraftigere end det, der fulgte Pavlovics mål, og holdkammeraterne kvalt Mike i kram. Det er dog svært, meget svært, at denne tilfredshed vil smitte af på fjerde sal i Via Aldo Rossi i de kommende uger. I det rum, hvor spillerne får en pen i hånden og et papir at underskrive på bordet. Der er ingen nyheder i denne henseende, og i dette tilfælde er »ingen nyheder er gode nyheder« et helt uegnet ordsprog. Spørgsmålet dukker op hver gang Maignan bliver »Magic«. For eksempel som i Torino mod Juve (Gatti), i Bergamo (Zappacosta) og netop mod Roma. Superredninger, der giver point i tabellen, som var det mål. Det er derfor logisk, at hans kontraktsituation bliver mere og mere tydelig med tiden. Mike er ved at udløbe, og om to måneder er han fri til at indgå aftaler med en anden klub, hvor han kan spille fra juli og frem. Der er ikke andre tegn på det i øjeblikket, og dødvandet fortsætter, og det, der engang var en dialog, har været fastfrosset i lang tid. Spilleren og klubben er uundgåeligt på vej mod en adskillelse, selvom Milan vil gøre et sidste forsøg. For et år siden blev der allerede lagt et fornyelsesforslag (2028) på bordet for franskmanden med en økonomisk justering fra 2,8 til 5 millioner. Men så var det netop Milan, der satte farten ned. Og nu ser Maignan ud til at være ret overbevist om at genoptage forholdet til Chelsea (men hold også øje med Bayern og Juve). Diavolo ser naturligvis sig omkring, og det er ikke noget nyt. De første navne, der endte i Tares notesbog, var Noah Atubolu (Freiburg) og Zion Suzuki (Parma).