De to trænere mødes for første gang i deres karriere: her er de taktikker fra Nerazzurri, der kan afgøre kampen
Er jeg debutant? Cristian Chivu vil nok smile, når han hører om sit første Milano-derby. Faktisk har han allerede spillet seks uden at tabe et eneste: vi fejrer ikke hans hæderkronede karriere som Inter-spiller, hvor han dog opnåede rigelig tilfredsstillelse i 19 spillede derbyer, men hans meritter som træner for Primavera, der i tre sæsoner har slået Milan to gange og spillet uafgjort i de øvrige fire kampe. Med spillere som Casadei og Pio Esposito har han kunnet respektere og forstå den kamp, som fansene føler mest for, selv når han har set den fra bænken. Ubesegret altså, og desuden italiensk mester i et år. Søndag bliver det dog en helt anden historie. Ikke kun fordi Chivu står over for en erfaren kollega, Massimiliano Allegri, der har en fordel på 493 kampe i Serie A (517 mod 24 er det samlede tal), men også fordi derbyet mellem de store er spænding og følelser, forventninger og skuffelser, mod og frygt. Det er noget andet, endda i forhold til sig selv, for ingen er lig med den anden. Det hold, der bedst behersker nerverne, vinder måske. Eller måske ikke. Det hold, der viser sig at være bedst i alt, vinder. Også i strategien. Set fra dette synspunkt er Chivu klar til at gå ind i rollen og udnytte Marcus Thurams tilbagevenden og de mange offensive muligheder, der giver ham mulighed for at udvikle og tilpasse forskellige taktiske ideer. Han vil ikke ændre filosofi, men snarere finpudse den for at tøjle den berømte rival.
Thuram har arbejdet hårdt i pausen for at være i topform. Hans sidste kamp som starter var den 30. september, Inter-Slavia Prag, hvor han forstrakte en muskel i den sublime vending, der førte til et vindende hælspark. Sammen med Lautaro genopstår det mest forbudte drømmepar således på den vigtigste aften. Netop deres bevægelser vil være en af nøglerne til Inters angreb. Lautaro vil ofte løbe mod bolden, når holdkammeraterne bryder presset for at følge op på angrebet, og dermed trække mindst én, hvis ikke to, af Milans forsvarsspillere til sig. På det tidspunkt vil Thuram have den nødvendige plads til at trænge dybt ind, hvilket er et af Chivus forudsætninger. Han ønsker ikke at omgå modstanderen, før han overrumpler ham: han vil angribe ham og slå til frontalt.
Aggressiviteten— Det er midtbanespillerne, der skal sætte Marcus i gang, og de er alle i stand til hurtigt at spille spillet fremad. Men for at bide skal man selvfølgelig først vise tænderne. Aggressivitet er et minimumskrav for det nye Inter, der scorede mod Lazio i de allerførste minutter netop gennem Bastonis høje pres, som blev maksimeret af Lautaros umulige skud. En høj indhentning, som man siger i Covercia-dialekten, der fortjener bifald. Denne gang er det geniet Modric, der skal neutraliseres, og Chivu har ikke i sinde at give ham tid til at tænke spillet igennem. Derfor skal Lautaro i første omgang, men derefter primært Calhanoglu og de to kantspillere, kvæle hans tankegang med en omfattende kontrol. Hvis Milan derimod vælger lange bolde for at undgå problemer i opspillet, har Inter et godt forsvar mod lange bolde og vil organisere sig i overensstemmelse hermed.
Fokus— I defensiven er Chivus anbefaling derimod indlysende: man må ikke blotte flanken for Milans kontraangreb, som med Leao og Pulisic kan bryde igennem med en hastighed, der er umulig at følge for alle forsvarsspillere. Det er muligt, at Inter på søndag igen stiller op med Bisseck i midten, som er den mest dynamiske i forsvaret. Men en enkelt spiller er ikke i sig selv en garanti for beskyttelse. Forebyggende markeringer og dobbeltdækning vil være afgørende: Carlos Augusto, der skal erstatte den skadede Dumfries på højre fløj, er meget dygtig til netop dette. Det er ikke hans sædvanlige position, men i en nødsituation betyder det ikke så meget: Carlos vil hjælpe Akanji mod Leao. På den anden side vil Dimarco hjælpe Bastoni med at holde Pulisic i skak. Ofre, som hører til i et derby.
