El Toro skriver sig efter sit dobbeltscorer mod Pisa stadig dybere ind i Nerazzurri-klubbens historie: Med 163 scorede mål har han overgået en klublegende som den tidligere nummer 10 og sigter nu mod podiet blandt de mest målrige spillere nogensinde. »Så snart der er tid, vil jeg byde alle på en grillfest. De, der står udenfor, kan sige, hvad de vil – vi skal bare være så højt oppe som muligt”
Der er kun én regel: asado med blodigt kød. Kaptajn Lautaro lovede det til holdet efter sit dobbelte mål mod Pisa: »Vi spiller hver tredje dag, så det er lidt svært lige nu, men så snart der er tid, vil jeg invitere alle til en grillfest«. Især til Esposito, der var dygtig til at levere den afgørende assist ved sin anden berøring af bolden. Med den første generede han Aebischer under indkastet. Med den vigtigste gjorde han det dog muligt for kaptajnen at løbe hurtigt hen mod Nerazzurri-fansene for at få et velfortjent og inderligt kram, der jagede de gamle spøgelser fra den sidste uge væk.
Hvis Inter er vendt tilbage til sejrssporet efter to nederlag i træk, skyldes det holdets anfører, der formåede at trække et dobbeltmål ud af hatten efter 70 hårde og vanskelige minutter. Først venstrefoden i krydset, derefter afslutningen i det tomme mål. Der er to »tak«: den første til Esposito, den anden til Barella. Diouf kunne også have været føjet til listen, da han kom stærkt ind som kantspiller, men Lauti’s højrefodsslag ramte stolpen. Efter kampen blev han spurgt, om hans historie med nerazzurri vil fortsætte: »Det håber jeg virkelig,« svarede han, »folk holder af mig. Jeg har stadig mange år tilbage på kontrakten. Inter skal altid vinde, vi har kæmpet om det hele i lang tid. De, der er udenfor, kan sige, hvad de vil, men vi skal holde os så højt oppe som muligt”.
MAZZOLA OVERHALET— Lautaro har været i rampelyset i en evighed. Når han vinder, når han taber, når han går ud og ryster på hovedet efter en udskiftning i det 70. minut. Når han kaster flasken, fordi hans latinske temperament tager overhånd. Men han holder lige så meget af Inter, som han holder af sin familie. »Jeg er vant til kritikken,« sagde han efter kampen, efter at han havde overhalet Mazzola på listen over Inter-klubbens bedste målscorere. »Jeg arbejder for mig selv, for holdet og for min familie. Jeg lader de andre sige, hvad de vil.« For ham tæller målene: ti i denne sæson, seks i ligaen, 163 for Inter. Han mangler otte for at overhale Boninsegna, der nu ligger på tredjepladsen. Måske laver man om ti år en moderne genindspilning af Radiofreccia. Ivan Benassi – alias Stefano Accorsi – sagde i den berømte monolog i radioen, at han troede på »Bonimbas baghænder«, altså Boninsegna. Og så på Keith Richards’ riffs eller på Inter med Corso, Mazzola og Suarez. Måske vil man i genindspilningen sige et par ord om Lautaro.
