Angriberen i Europas top 20: ingen anden italiensk fodboldspiller har nogensinde nået så højt. »Jeg troede, jeg var færdig med landsholdet, men nu…«

Et fantastisk år, en uendelig karriere. I juli sidste år førte Cristiana Girelli Italien som anfører til semifinalen i EM, efter at hun havde hjulpet Juve til at vinde mesterskabet med 19 mål. Som 35-årig fik hun tilfredsstillelsen af at komme blandt de 20 bedste på kontinentet. Fra Paris, hvor hun deltog i prisoverrækkelsen for Pallone d’oro, som igen blev vundet af Aitana Bonmatí, tog Cristiana en 16. plads med hjem: ingen italiensk fodboldspiller har nogensinde nået så højt. “Jeg er meget rørt. Jeg har altid fulgt denne udsendelse på tv, og det gør mig stolt at være her. Nu tænker jeg på de holdkammerater, der har gjort det muligt for mig at være her, for både i klubben og på landsholdet har vi oplevet uforglemmelige øjeblikke. De er alle sammen med mig her i teatret, pigerne og staben,” sagde hun i Chatelet. Den sorte-hvide angriber er et eksempel på lang levetid: få måneder før EM startede var hun ikke engang sikker på at blive udtaget, men hun arbejdede hårdt for at være i topform og blev en af hovedpersonerne. Nu starter sæsonen igen med mange positive minder bag sig og én negativ: skuffelsen over semifinalen, der blev tabt mod England.

Hvordan var det at vende tilbage til spillet efter et så intenst EM?

“De følgende dage var ikke lette. Jeg tror, jeg var nervøs i to uger og måske længere. Så prøvede jeg at tænke på, hvad der var sket, i stedet for hvad der kunne være sket. Det var en fantastisk måned og en halv. En af de smukkeste perioder i min karriere på det følelsesmæssige plan. Vi spillede på fulde stadioner foran 30.000 mennesker, hvilket er svært at gentage i vores liga, men jeg håber, at det før eller senere vil ske.”

Juve har åbnet sit stadion flere gange: Der er noget i gang.

»Jeg håber, at det ikke kun er Juve, der gør det, i Champions League og når det er muligt i ligaen. Et milanesisk derby blev spillet på San Siro. Det er på tide, at også de andre topklubber åbner de store stadioner. Det er på tide at gøre det, hvis vi vil få bevægelsen til at vokse og vække den passion, som landsholdet har overført til folket.«

Er du overrasket over at være på listen til Pallone d’oro?

»Selvfølgelig. Der var rygter efter EM, og det var meget spændende at opdage, at rygterne var blevet til virkelighed. Det faktum, at vi var to på listen, er vigtigt: det betyder, at vores fodbold bliver anerkendt og respekteret«.

Den anden italiener var Sofia Cantore, der endte på 24. pladsen. Hvad tænkte du, da hun valgte at skifte fra Juve til Washington Spirit?

»Jeg var og er meget glad på hendes vegne. Jeg var blandt de første til at sige til hende, at hun skulle gribe chancen, fordi jeg kender hende meget godt og ved, hvor meget denne oplevelse kan betyde for Sofia, ikke kun på fodboldplan.«

Nogle siger, at de italienske spillere, der emigrerer, også udgør en forarmelse af ligaen og dermed af bevægelsen. Hvordan ser du på det?

“Også Boattin, Linari og Caruso er kommet til klubber på højt niveau. Landsholdet vil drage fordel af det: Jeg har set, hvor meget Arianna Caruso er forbedret på få måneder i Bayern. De er unge piger, og de vil være drivkraften i Italiens fremtid.”

Hvor længe vil du blive i landsholdet? “Det ved jeg ikke. Før EM kunne jeg overveje at stoppe, men efter hvordan jeg havde det sidste sommer, synes jeg, at jeg skal lade min krop og mit sind bestemme. Jeg vil ikke sætte mig selv begrænsninger nu. Jeg tror, jeg vil mærke, når det er det rigtige tidspunkt. Jeg vil tale med landstræneren om det: Jeg synes også, det er rigtigt at give plads til de unge. Det har jeg også i tankerne.»

Modric viser, at alder ikke betyder så meget, heller ikke i fodbold…

«Det er ikke identitetskortet, der definerer en fodboldspiller. Og Soncin ved det, han kender mig, uanset hvilken rolle han vil give mig, så står jeg til rådighed.»

Lad os tale om Juve og de nye holdkammerater, som f.eks. det store køb Lia Walti.

«Hun dikterer tempoet, har en enorm kvalitet og intelligens. Man genkender en topspiller med det samme, og det er hun. Hun er meget ydmyg og vil være en stor hjælp for os. Der er også kommet mange unge spillere, som skal hjælpes og støttes. Vi er stærke og vil fortsat være med i toppen.»

Målet for denne sæson?

«Women’s Cup, mesterskabet, at nå kvartfinalen i Champions League. Vi ved, at vi møder store hold i Europa, men det nye format giver os mulighed for at spille flere kampe. At gøre fremskridt i Europa er også et mål.»

Hvordan ser du dig selv efter fodbolden?

«Jeg vil se mig selv glad og fredfyldt. Jeg ved, at når jeg stopper, vil jeg savne fodbolden, som er alt for mig nu, men jeg håber at finde adrenalin og andre mål, for jeg er ret ambitiøs i alt.”