De to bedste spillere i verden forbereder sig sammen til ATP Finals foran fansene. Den italienske spiller bekræfter de gode fornemmelser
Det første møde, i afventning af det, som alle forudsiger, i den sidste akt af ATP Finals, hvor deres duel ikke kun vil afgøre vinderen af turneringen, men også førstepladsen i ranglisten ved slutningen af sæsonen. Sinner og Alcaraz mod hinanden, men denne gang kun i træning: og det er alligevel allerede en begivenhed, at verdens nummer et og nummer to deler samme bane til en sparring-session.
Første runde finder sted på banen i foyeren i Inalpi Arena, og der er ingen tilskuere bortset fra journalister og arbejdere, der er ved at færdiggøre indretningen af loungen. Alcaraz møder punktligt kl. 11 og snakker venligt med Darren Cahill, sin rivals australske træner, mens Sinner dukker op et par minutter senere. Hilsener og kram mellem holdene, et tegn på respekt, der går ud over rivaliseringen, og en joke om golf, som er en af begge deres yndlingsbeskæftigelser, da Jannik grinende fortæller, at han vil skifte fra højre- til venstrehåndet swing, og Ferrero, Carlos’ træner, svarer, at man så også må begynde at frygte ham med golfkøllen. Efter et par udvekslinger med lav intensitet øges boldens hastighed, og i et stort set sterilt rum er lyden af boldene imponerende. Sessionen udvikler sig som en langvarig opvarmning: først slår de begge forehand, derefter prøver de baghåndsdiagonalen og til sidst skifter de til nettet, altid under trænerne opmærksomme blik, som giver råd her og der. Det sjoveste øjeblik opstår, da Sinner vinder duellen med baghåndsslices, et slag, der på papiret er mest gunstigt for spanieren, og fremkalder en godmodig jubel selv hos Darren Cahill.
Nu bliver det alvor— Efter en time på træningsbanen begiver de dominerende spillere på touren sig over til Centre Court til den hede middag (eller måske snarere lune): Der venter 3-4000 tilskuere, især skolebørn, som med en billet til 35 euro alligevel kan nyde mange af de mest elskede mestre, da Auger-Aliassime og Shelton har trænet før dem, og Zverev og de Minaur vil gøre det efter dem. Et par slag for at varme op og finde rytmen, og Sinner og Alcaraz er klar til at spille et rigtigt sæt. Selvfølgelig mangler den dramatiske spænding, men de to giver alligevel hinanden en ordentlig omgang. Jannik viser endnu en gang, at han er helt på hjemmebane på den hurtige bane i Torino, hvor han sejrede for et år siden, og han slår med imponerende hastighed, der ofte får spanieren til at miste pusten. Med et fast greb om kontrollen kan verdens nummer et også tillade sig nogle lækre korte bolde, der får tilskuerne til at klappe i hænderne. Sættet ender 6-3 til italieneren, men da der stadig er lidt tid tilbage, beslutter de to at spille en tiebreak, som denne gang smiler (7-3) til Alcaraz, der har formået at finde tilbage til sit spil. Til sidst besegler et hjerteligt kram på banen et venskab, der ikke er plettet af rivalisering: Vi ses igen næste søndag. Til finalen, som hele verden venter på.
