Det er ikke altid, at linjedommerne forstår betydningen af en sætning på et andet sprog end deres eget. Nu er der ingen vej udenom for tennisspillerne. Måske…
På Wimbledon har elegance aldrig kun været et spørgsmål om stil, men en egentlig filosofi. Den upåklagelige æstetik på de grønne engelske græsplæner, som har givet turneringen den kongelige og tidløse atmosfære, har altid også afspejlet sig i spillerne. Den strenge hvide farve på uniformerne, med få undtagelser som følge af moderniteten, er fortsat et af de mest genkendelige symboler på den londonske Grand Slam, hvilket gør den unik i verdens øjne.
Men den berømte »total white« vil ikke være den eneste regel, der skal overholdes. For i Wimbledon, i dag mere end nogensinde, kommer også ordene under særlig observation. Ifølge rapporter på de sociale medier vil turneringens dommere blive udstyret med en liste over bandeord på forskellige sprog, et værktøj designet til præcist at genkende, når en spiller udtaler en »audible obscenity«, altså en hørbar obskønhed. I virkeligheden har bandeord og blasfemi længe hørt til i denne kategori og kan derfor straffes i henhold til reglerne. Problemet er dog først og fremmest praktisk: det lykkes ikke altid linjedommerne at forstå betydningen af et udbrud, hvis det udtrykkes på et andet sprog end deres eget. Det er her, at »nyheden« kommer ind. Med disse lister vil dommerne lettere kunne identificere de stødende udtryk. Hvad angår konsekvenserne, er der tale om en heftig bøde til spilleren.
opdatering— I virkeligheden er det snarere en opdatering end en fuldstændig revolution. Som en linjedommer allerede fortalte The Guardian i 2014, fik dommerne i Wimbledon udleveret lister over stødende udtryk netop for at kunne orientere sig i de forskellige sprog på touren. Det er derfor sandsynligt, at denne liste vil blive udvidet og opdateret til denne udgave. Nyheden har dog spredt sig på de sociale medier, hvor navnet Lorenzo Musetti også er dukket op blandt ironiske bemærkninger og kommentarer. Den toscanske spiller er ikke kun kendt for sit æstetiske tennis, men også for sin hyppige brug af bandeord på banen. I London er det altså ikke nok at klæde sig i hvidt for at være upåklagelig: man skal også tale på den rigtige måde.
