Også mod Spanien, ligesom mod Australien og Belgien, ventede det italienske par på en »bella«, som aldrig blev spillet. Men de fejrede alligevel: »At være der giver dem selvtillid, og de giver os selvtillid, det er det vigtigste.«

Efter den sidste acceleration med forhånden forstår Flavio, at han har klaret det. Filippo løber hen imod ham, Matteo springer over tavlerne, der afgrænser bænken, og går hen for at omfavne ham. Og Simone og Andrea kommer tilbage fra omklædningsrummet til arenaen. Italien har vundet 2-0 med singlerne, så der er ikke brug for dem. Mod Spanien, ligesom mod Østrig og Belgien. I Bologna har Bolelli og Vavassori levet i evig forventning om at skulle spille en »bella«, der aldrig blev til noget. Finalen var især en rutsjebane af følelser. Med en lang og stressende ventetid, før alle sammen løftede Insalatiera-pokalen. Efter det første point, som Berrettini havde vundet, var Cobollis kamp nemlig gået meget dårligt. Munar virkede rasende, Flavio var slukket. Selv far Stefano troede ikke længere på det. Bolelli og Vavassori, der var udpeget af kaptajn Volandri til den eventuelle afgørende kamp, gik på et tidspunkt ud for at varme op, gennemgå taktikken mentalt og indstille sig på den konkurrenceprægede atmosfære. Var det alt sammen nytteløst? Nej, for alting har en mening i Davis Cup-kemien.

Bolelli og Vavassori udgør et meget sammentømret makkerpar: De begyndte at spille sammen i sommeren 2023 og har nået tre finaler i Grand Slam-turneringerne (Australian Open 2024 og 2025, Roland Garros 2024), vinde 7 ATP-titler og kvalificere sig for anden gang i træk til ATP Finals, hvor de for nogle dage siden nåede semifinalen i Torino og også i år sluttede i top ti på verdensranglisten i disciplinen. Vavassori var hjemme i Torino: for at træne vender han altid tilbage til Ct Pinerolo, hvor hans far Davide, hans træner, hans mor Dorina og hans søster Sara arbejder. Bolelli er derimod født og opvokset i Bologna og voksede tennismæssigt op i Country Club i Villanova, ikke langt fra messen, der var vært for Davis Cup. Han ville gerne være en hovedperson. Det ville de begge, også fordi Andrea og Simone, selvom de har opnået mange succeser på touren, endnu ikke har sat deres præg på landsholdet som par. En lille sidebemærkning: Bolelli, 40 år, kan prale af en længere historie med hele 46 kampe i single og double (24 vundet, 22 tabt) siden 2007. Duoen Bolelli/Vavassori har derimod kun spillet tre kampe i Davis Cup, to nederlag og en enkelt sejr, omend en værdifuld en: 2-1 over Belgien i round robin 2024, afgørende for at gå videre fra gruppen. Og man skal også medregne elimineringen i første runde, som nummer 1 i seedningen, ved OL i Paris.

PÅ BÆNKEN—  Bolelli og Vavassori var aldrig kommet på banen i de to slutfaser, der blev ledet af Sinner, i Malaga. Jannik spillede i 2023 sammen med Sonego de afgørende doublekampe mod Holland og Serbien, og sidste år spillede han sammen med Berrettini for at besejre Argentina i kvartfinalen. Og det gjorde de heller ikke i Bologna. I modsætning til spanierne Granollers og Martinez, der havde været afgørende for at besejre Tjekkiet og Tyskland, sad italienerne på bænken og ventede på, at det endelig blev deres tur. »Vi var klar til at spille, men drengene var fantastiske, og Flavio lavede et vanvittigt comeback,« sagde Bolelli efter prisoverrækkelsen. »Vi vidste, at vi skulle være klar og motiverede. At være der giver dem selvtillid, og de giver os selvtillid, det er det vigtigste. Det gør ikke noget, at holdkammeraterne vinder, og man ikke selv spiller, det er okay,« sagde Vavassori og tilføjede: “Vi sagde det også før kvartfinalen: Den, der kom ind, ville give alt. Vi er vokset sammen, vi har en meget stærk holdånd. Når man har et så sammentømret hold, kommer individuelle ambitioner i anden række.”