Den tredobbelte olympiske guldmedaljevinder i udspring forsvarer Jannik: »Han ligner mig meget, i nogle henseender er han endda bedre. Nej til Davis? Det er rigtigt at stoppe, man kan ikke spille hver dag uden pause.«

Klaus Dibiasi, der har vundet guld i tre på hinanden følgende OL i udspring fra platform (en absolut rekord for italiensk sport), har flere gange sagt, at han genkender sig selv i Jannik Sinner. “Han ligner mig meget. Faktisk er han i nogle henseender endnu bedre. Jeg beundrer ham meget for hans karakter, også i svære situationer. Da han blev diskvalificeret for doping, reagerede han for eksempel roligt, jeg ville have været meget mere vred! Desuden kommer han fra en lille by i Sydtyrol, ligesom jeg, der kommer fra Bolzano, og i ham ser jeg min egen lyst til at nå ud til hele Italien”.

Men han har givet afkald på Davis Cup…

“Han er en atlet, og som alle atleter har han sine behov og sine programmer, han kan ikke spille hver dag uden pause. Hver kamp er en enorm fysisk og mental anstrengelse, så det er kun rimeligt, at han af og til tager sig tid til en pause, som det jo er en del af enhver træningsmetode. Denne fyr har også et privatliv, og hvis han af og til tager hjem, kan vi ikke kritisere ham for det. Det er ting, man skal forstå, og dem, der kritiserer ham i dag, virker ikke særlig velinformerede.”

Nej til Davis? Han er atlet, og som alle atleter kan han ikke spille hver dag uden pause. Det er rigtigt, at han af og til tager en pause.

Klaus Dibiasi

Han talte om Sydtyrol, og Sinners valg har vakt en storm af protester: Nogle – herunder kendte personer – har påpeget, at hans oprindelse og sprog ikke er så repræsentative for det italienske.

“De sædvanlige dumme polemikker. Jeg har også været udsat for dem i min tid, men jeg må indrømme, at jeg aldrig har taget mig af dem. At Jannik også taler tysk, synes jeg er en fordel, det kan ikke være en ulempe. Der er en historisk grund til, at tysk er meget udbredt i Sydtyrol. Vi taler om vores lands, Italiens, historie, som bør studeres bedre… Jeg var så glad for at komme hjem og tale mit dialekt! Men jeg tror, det er det samme for en napolitansk, når han taler dialekt, er det også et andet sprog, men jeg tror ikke, nogen siger, at en napolitansk ikke er italiener.”

Hvor vigtigt var det for dig at bære de blå farver?

“Meget vigtigt. Alle, der vælger at blive atlet, drømmer om at bære dem og måske stå med dem på den øverste trin på et olympisk eller verdensmesterskabs podie. Det er klart, at jeg altid har følt mig dybt italiensk. Jeg har konkurreret for Italien i fire olympiske lege og vundet de medaljer, jeg har vundet. Hvordan skulle jeg ellers føle mig? Og i Montreal i 1976 havde jeg også æren af at være flagbærer ved åbningsceremonien. Når man repræsenterer sit land, føler man et stort ansvar. Man ved, at der er store forventninger, og i mit tilfælde skete det især efter den første olympiske guldmedalje. Som afgående mester var presset stort, man skal kunne håndtere det, og jeg synes, Sinner er rigtig god til det. Alle forventer nu, at han altid vinder, men det er ikke muligt. Et nederlag kan ikke kompromittere den respekt, vi har for en atlet, og det gælder i endnu højere grad i hans tilfælde, da vi taler om den første italienske nummer et i tennis. Nederlag hører med, og nederlag lærer os noget. Jeg gentog altid for mig selv: for at vinde må man lære at tabe. Når det er sagt, så lad os holde op med at sammenligne nutiden med fortiden. Fra dykning til tennis til fodbold, alt har forandret sig, det er højteknologisk sport med store stabe, hvor alle er klar til at yde deres bedste. Det skal man også tænke på, før man kritiserer en stor mester som Sinner.