Lørdag er det debut, med pokalen og OL-guld i sigte: »Vi ville have delt presset mellem os to. Det bliver sværere.«

Mål eller forret, verdensmesterskabet i alpint skiløb starter logisk nok i tegn af Milano Cortina, OL, der i februar vil fylde pisterne i Ampezzo og Bormio med liv. Det er det mål, alle har fokus på forud for sæsonens første storslalom, som det er tradition på Rettenbach-gletsjeren i Sölden, Østrig. Det starter lørdag (med kvindernes løb) på denne snedynge, der ligger 3350 meter over havets overflade, lidt under drømmene for en stadig mere tilstedeværende og bevidst Sofia Goggia, den mest ventede af den italienske ekspedition. I sin tiende sæson blandt de store hæver den næsten 33-årige bergamaskiske atlet endnu en gang overliggeren – som en Tamberi på sneen – og sigter mod det sværeste mål. Det er (på nuværende tidspunkt) ikke OL-guld, som hun allerede har vundet i styrtløbet i Pyeongchang 2018, men den samlede verdenscup. Det ville betyde at skrive sit navn efter Federica Brignones i den krystalkugles guldbog.

Sofia, føler du, at al opmærksomheden er rettet mod dig?

“Det føler jeg ikke, men hvis I får mig til at tænke over det, så er det faktisk sådan. Hvis Federica også havde været med, ville vi naturligvis have delt forventningerne mellem os to og støttet hinanden. Men siden hun blev skadet, har vi med min stab besluttet at holde os så meget som muligt i vores boble for at undgå at blive overvældet af en sæson, der tegner til at blive meget krævende. Hvad Fede angår, venter vi alle på, at hun vender tilbage på sneen, og måske vil tingene udvikle sig anderledes end den nuværende situation. Hun har betroet sig til nogle fremragende mennesker, og det ønsker jeg hende.»

Er det rigtigt, at du har det rigtig godt, ja, at du aldrig har haft det så godt?

«Det føles rigtig godt. Først og fremmest har jeg trænet godt fysisk hele sommeren, hvilket jeg ikke har gjort i lang tid. Og jeg har også haft en fantastisk træningslejr i Sydamerika, hvor jeg har fortsat det arbejde, vi påbegyndte sidste sæson. Kort sagt, jeg har krydset fingre, og indtil videre har der ikke været nogen særlige uheld.”

Sölden og derefter tre andre storslalomløb for at starte en sæson, hvor der er 37 løb i stedet for de sædvanlige 40-42 på grund af OL. Er det forbudt at begå fejl?

“Sölden er meget speciel, udfordringen vil være at tackle den mur mere end modstanderne. Uanset hvordan det går, ville det ikke give mening at sætte spørgsmålstegn ved det arbejde, der er udført. Federica Brignone lærte os hemmeligheden sidste år: Det handler om altid at være fokuseret, et skridt ad gangen, og også vurdere de dårlige forhold i en bestemt konkurrence. Hvis jeg allerede nu kunne give 100 % af det, jeg har, af det arbejde, jeg har udført, er jeg sikker på, at der ville komme både sejre og placeringer, for der kan altid være nogen, der er stærkere end dig.”

I sidste sæson blev hun to gange nummer to med kun en hundrededel efter sin landsholdskollega…

(Smiler) »Men hundrededele kommer og går, og før eller senere vender lykken, ikke? Seriøst, hvis jeg ser på det fra et teknisk synspunkt, var det at komme ind bag en Federica, der var i så god form, med kun en hundrededel sekunds forskel alligevel et tegn på, at jeg også stod på ski meget stærkt.«

Mikaela Shiffrin, der ikke deltager i styrtløbet, og Lara Gut-Behrami. Er det dine rivaler i verdensmesterskabet?

“Det er for tidligt at sige, for som I ved, regnes det altid ud til sidst. Jeg ved, at jeg har arbejdet hårdt i storslalom, selvom jeg stadig har noget at forbedre i forhold til de rene storslalomkørere. En ting er sikkert, I vil se mig ved starten i tre discipliner, som jeg har forberedt mig til med samme dedikation, så hver storslalomkonkurrence vil være lige så vigtig som en styrtløb eller en super-G.”

Og Milano Cortina forbliver i øjeblikket i baggrunden?

“Hvis vi taler om pres, så absolut ja. Men som volleyballtræner Julio Velasco siger, er det et privilegium at have pres, for hvis man har det, betyder det, at man kan udrette store ting. Men den opfordring, jeg vil give alle mine holdkammerater, er en anden, nemlig at fokusere på det smukke ved at kunne repræsentere Italien på italiensk territorium. Det er ikke mange, der får lov til at deltage i OL på hjemmebane, så vi skal prøve at være stolte og glade over at blive støttet af vores fans’ energi.”

En af dine særlige støtter var Giorgio Armani, som forlod os for få uger siden.

»For mig var han meget mere end en modeikon. Da han i 2022 valgte mig som ambassadør for sit brand, indså jeg, at Giorgio Armani, sammen med alle de mennesker, jeg har lært at kende gennem årene, var blevet som en familie for mig, med ubrydelige bånd, der rækker langt ud over mit sponsorat.«

Lad os lege en leg: Hvis du vinder endnu en olympisk guldmedalje i »din« Cortina, går du så på pension?

»Nej… nej… nej. Det skete ikke i 2018 efter sejren i Pyeongchang, og jeg håber, at det ikke sker i år.«

Vil du i det mindste forsøge at tage din eksamen, nu hvor du kun mangler din afhandling i statskundskab?

»I vil ikke tro det, men afhandlingen skal afleveres i sidste uge af januar. Det er altså ikke ligefrem en rolig periode. Som emne har jeg valgt propaganda under De Olympiske Lege, herunder konflikten mellem Rusland og Ukraine.«