Fru Veronique: »I Marseille er der løgnere og forrædere, værre end i PSG. Slagsmålet er en undskyldning, det handler om penge. Det er De Zerbi, der råber og gøer.«
Løgnere og forrædere. Marseille er værre end PSG. Veronique Rabiot har en mening om alle, efter at Marseille har suspenderet og sat sin søn Adrien til salg på grund af et skænderi i omklædningsrummet med holdkammeraten Rowe. Det skete sidste fredag efter nederlaget mod Rennes. Midtbanespillerens mor, der også varetager hans interesser, angriber i to interviews på RTL og i avisen La Provence præsident Longoria, »der opfører sig som en agent«, og sportsdirektør Benatia, »der ikke er god nok«. Og så er der selvfølgelig træner De Zerbi, »ham, der altid råber og skriger i omklædningsrummet«.
Først og fremmest går Véronique Rabiot dog i medierne i clinch med ledelsen, der er trådt frem for at retfærdiggøre beslutningen: »Præsidenten og sportsdirektøren er ikke på højde med deres roller. De lader sig rive med af følelserne og er ætset af deres ego. Og Longoria opfører sig som en agent og ikke som en præsident«. I centrum af det hele står det nu berømte slagsmål for en uge siden. Véronique præciserer: “Jeg var ikke i omklædningsrummet, og det var Longoria heller ikke. Adrien vil fortælle sin version, men det er klart, at for hver dag der går, bliver skænderiet, som det kan ske i fodbold, mere og mere voldsomt. Ledelsen taler om uhørt vold, men der er ingen brækkede næser eller flænsede læber, ingen sting, og ingen er kommet på hospitalet. Hverken træneren eller sportsdirektøren greb ind. Der var ingen uhørt vold, ingen kom til skade.”
forræderi— Præsident Longoria og sportsdirektør Benatia har begrundet beslutningen om at udelukke Rabiot med, at det er nødvendigt at respektere klubben. Også her svarer Véronique: “Hvilken respekt taler en præsident om, der råbte ›korruption, korruption‹ for at kritisere dommerne. Eller en sportsdirektør, der er blevet suspenderet i flere måneder for at have kritiseret dommernes beslutninger. Det er bestemt ikke dem, der kan være forbilleder.» Derefter går midtbanespillerens mor (og agent) løs på De Zerbi: «Han siger, at han aldrig har set noget lignende, at han var chokeret, når det altid er ham, der råber og skriger i omklædningsrummet. Han gav Greenwood, der slog sin kone, en ny chance, det kunne han også have gjort med Adrien.” Og det slutter ikke her: »De Zerbi siger, at han føler sig forrådt på grund af manglende engagement siden træningslejren i Holland. Men det er Adrien, der er blevet forrådt. I denne situation føler Adrien utaknemmelighed, forræderi og manglende respekt«.
penge— Véronique Rabiot kommer endda med en uventet mea culpa, hvor hun minder om sidste sæson i Paris, da hendes søn blev udelukket det meste af året, fordi han ikke ville forlænge sin kontrakt, hvilket endda førte til, at han sagsøgte emirens klub og vandt en sag om mobning: »Vi troede, vi havde oplevet det værste med PSG, men jeg tog fejl. I Marseille er det endnu værre.« En ikke ubegrundet parallel: »Det hele er en fupnummer, sandheden ligger et andet sted. Hvis episoden havde været så alvorlig, skulle Adrien være blevet fyret. Det hele er en undskyldning for at sætte ham på markedet et år før kontraktens udløb og tjene penge på ham. I fodbold lyver alle, og alle ved, at alle lyver. Når man ikke forstår, hvad der foregår, betyder det, at der er penge på spil«.
