El Toro, efter sit dobbelte mål mod Pisa, skriver sig stadig mere ind i historien om den sorte-blå klub: med 163 scorede mål har han overhalet en legende som den tidligere nummer 10 og sigter nu mod podiet for de mest produktive spillere nogensinde. “Så snart der er tid, vil jeg invitere alle på grillfest. De, der er ude, kan snakke, vi skal være så højt oppe som muligt.»
Der er kun én ting, der tæller: asado al sangue. Kaptajn Lautaro lovede det til holdet efter dobbelttræfferen mod Pisa: «Vi spiller hver tredje dag, så det er lidt svært lige nu, men så snart der er tid, inviterer jeg alle på grillmad.” Især til Esposito, der var dygtig til at levere den afgørende assist ved sin anden boldberøring. Med den første irriterede han Aebischer under indkastet. Med den vigtigste gjorde han det dog muligt for kaptajnen at løbe hurtigt hen mod Nerazzurri-fansenes sektion for at få en velfortjent og hjertelig omfavnelse, der fortrængte de gamle spøgelser fra den sidste uge.
Hvis Inter er vendt tilbage til sejrsstien efter to nederlag i træk, er det takket være holdkaptajnen, der formåede at trække to mål ud af hatten efter 70 svære minutter. Først med venstrebenet i krydset, derefter med et skud i det tomme mål. Der er to tak at sige: den første til Esposito, den anden til Barella. Diouf, der kom ind som kantspiller, kunne også have været på listen, men Lauti’s højrebenede skud ramte stolpen. Efter kampen blev han spurgt, om hans historie med Nerazzurri vil fortsætte: »Jeg håber det meget,« svarede han, “folk holder af mig. Jeg har stadig mange år tilbage af min kontrakt. Inter skal altid vinde, vi har kæmpet for det i lang tid. De, der er ude, kan tale, vi skal være så højt oppe som muligt.”
MAZZOLA OVERHALET— Lautaro har været i rampelyset hele sit liv. Når han vinder, når han taber, når han går ud og ryster på hovedet efter en udskiftning i det 70. minut. Når han kaster flasken, fordi hans latinske temperament tager over. Men han holder af Inter, ligesom han holder af sin familie. »Jeg er vant til kritik,« sagde han efter kampen, efter at han havde overhalet Mazzola blandt de bedste målscorere for Nerazzurri. »Jeg arbejder for mig selv, for holdet og for min familie. Jeg lader andre tale.« For ham tæller målene: ti i sæsonen, seks i ligaen, 163 med Inter. Han mangler otte for at overhale Boninsegna, der nu ligger på tredjepladsen. Måske laver de om ti år en moderne genindspilning af Radiofreccia. Ivan Benassi – alias Stefano Accorsi – sagde i den berømte monolog i radioen, at han troede »på Bonimbas omvendte spark«, altså Boninsegna. Og så på Keith Richards’ riffs eller på Corso, Mazzola og Suarez’ Inter. Måske vil der i genindspilningen blive sagt et par ord om Lautaro.
