Det hele begyndte umiddelbart efter kampen mellem Inter og Fluminense, nederlaget i ottendedelsfinalen i klubverdensmesterskabet, der betød, at Chivus hold blev elimineret fra turneringen i USA. »Hvis nogen ikke vil blive her, må de gå. Min besked er klar.« Mere end klar. Lautaro tordnede således foran kameraerne, og jagten på den ›skyldige‹ varede ikke længe, kun lige så længe, at præsident Beppe Marotta nåede frem til mikrofonerne for at bekræfte de første rygter, der tydede på, at Toro henviste til Hakan Calhanoglu: »Lautaro henviste til ham. Hvis nogen vil væk, står døren på vid gab«, sagde Nerazzurri-formanden. Men tilbage til det, der udløste det hele, Lautaro’s hårde udbrud: gjorde kaptajnen det rigtigt at pege fingeren mod sin holdkammerat – og dermed give ham og resten af holdet ansvaret – eller krænkede han det hellige rum, som omklædningsrummet er, ved at skabe en skandale og bringe en diskussion på banen, som Inter og klubbens hovedaktører burde have håndteret internt?