Angriberen fortæller: »Med flere chancer på landsholdet kunne jeg have nået Riva. Det var en dejlig tid i Barcelona, da jeg var dreng. Inter- eller Milan-fan? Jeg heppede på Ronaldo, men…«

Ingen speciel fest. Mario Balotelli har ikke planlagt noget til sin 35-års fødselsdag i morgen og ønsker sig kun én gave: »Sundhed, for mig og mine kære«.

Hvor er Super Mario blevet af? Den naturligt sprudlende spiller med det (fortjente?) ry som bad boy.

»Engang var alt sort eller hvidt for mig. Nu lærer jeg at se nuancerne i gråt. Det er ikke let, men jeg vænner mig til det.«

Føler du dig også mere bevidst som far?

»Jeg har aldrig fået lov til at være til stede fuldt ud, og med tiden er jeg blevet klar over, hvor vidunderlig denne ansvar er.«

Hvornår har du sidst set dine børn?

»Det går bedre med Pia, fordi Raffaella er mere imødekommende, men med Lion er det sværere. Indtil visse love ændres…«

Dyrker Pia og Lion sport?

»Hun har talent for karate, mens han er lovende i fodbold.«

Hvordan er du som far?

»Han er kun otte år, så det er tidligt, men min far Franco tog mig med i parken for at lege, og efter et stykke tid sagde han: ›Du behøver ikke lære mig noget, bare giv bolden et spark‹.«

Hvor kan vi se dig på banen?

»Det ville jeg gerne svare, men jeg kan ikke (og griner)«.

Har du så en drøm?

»At spille for Real Madrid…«.

I virkeligheden?

“Jeg leder efter en klub, der vil give mig tillid. Jeg vil gerne spille to-tre år til. Derefter tager jeg til min bror Enock».

Hvor?

«Han spiller nu i Vado blandt amatørerne. Vi får se. Jeg har i hvert fald lovet ham, at jeg vil afslutte min karriere ved at spille sammen med ham».

I mellemtiden træner du. Er du i god form?

«Jeg har det godt. Jeg føler mig klar.»

Og han træner muay thai.

«I England mødte jeg en ven, der dyrker thailandsk boksning, og i juni var jeg der på ferie i næsten en måned. Jeg trænede med verdensmesteren Rodtang. Det er sjovt og godt for mig. Det er en hård sport.”

Hvordan ser du på den nye Serie A?

»Jeg ser ikke tv, jeg følger ikke med.«

Polemisk?

»Jeg elsker fodbold. Men der er for mange ting, der ændrer sig. På banen ser jeg mange atleter, der er 1,90 meter høje, men ingen springer over modstanderen længere. Det er også fordi, at børnene bliver straffet, så snart de laver en tunnel.«

Skete det ikke for dig?

“Det var retfærdigt. Selvom det stadig er en drøm for mig, den tid jeg tilbragte i Barcelona, men så tilbød Moratti mere i Lumezzane, og jeg skiftede til Inter».

Hvad husker du fra den oplevelse?

«Det var fantastisk, jeg var sammen med brødrene Dos Santos, Thiago Alcantara og Bojan. Vi spillede frit. De lærte os kun teknikken: stop og aflevering i løbet, ingen taktik. Det var en fornøjelse at gå på banen, det hold var ikke lovligt, vi vandt 15-0.”

Alligevel manglede der ikke tilfredsstillelse hos Inter og Milan.

»Selvfølgelig. Jeg har fået og givet meget i begge milanesiske klubber«.

Men er du Inter- eller Milan-fan?

»Som dreng var jeg til Inter, fordi min idol var Ronaldo il Fenomeno, men jeg har aldrig lagt skjul på min sympati for Rossoneri. Men at være fan er noget andet.«

Allegri er tilbage i Milan, og der tales igen om Galliani.

»Jeg er glad på Max’ vegne, og det er godt, at Galliani er tilbage. To vigtige personer«.

Din klub Brescia er røget ned i C.

“I Serie A var jeg anfører, og da jeg blev frataget armbindet, sagde jeg klart: ›I vil få at se, hvem jeres præsident er‹. Det er godt, at Pasini nu samler kræfterne, efter at han har ramt bunden.»

Hvad mangler der i din karriere?

«Generelt kunne jeg have lagt mere energi i det. Jeg fortryder, at jeg ikke spillede mere på landsholdet.”

Men du scorede 14 mål, ligesom Rivera.

»Lad det ligge. Hvis jeg havde haft flere chancer, kunne jeg måske have nærmet mig Riva. Nogen ville ikke have mig på landsholdet… Men det er fortid.«

Vi savner VM. Hvad synes du om Gattuso?

»Rino fortjener mine bedste ønsker. Han vil give alt.«

I mellemtiden mangler Italien kvalitetsangribere.

»Det er et alvorligt problem. De unge får ikke kontinuitet, de sendes til lavere divisioner og skifter allerede efter få måneder klub. De går tabt.«

Pio Esposito, Francesco Camarda og Lorenzo Venturino. Hvem slår igennem?

»I Genoa trænede jeg med Venturino, han har gode færdigheder: han fortjener tillid. Jeg har også set Camarda i nogle klip i Milan, og jeg er nysgerrig efter at se, hvordan han vil klare sig i Lecce. Men jeg kan især godt lide Pio«.

Hvad kan han?

“Jeg kender hans bror Seba og har set ham flere gange live i Brescia. Han har alt, hvad der skal til for at slå igennem. Jeg håber, han får plads i Inter, han kan blive en overraskelse. Men for at holde sig på højt niveau skal man bryde isen.»

Hvad synes du om Lookman-sagen?

«Der er mange mærkelige historier i transfermarkedet, og hvis man ikke kender dem godt, risikerer man at sige noget forkert. Og i denne sag ser jeg for mange kommentarer.”

Men du har vel dannet dig en mening.

»For det første har jeg længe fortrudt min handling på San Siro, da jeg tog Inter-trøjen af. Derfor siger jeg nu, at hvis jeg var i Lookmans sted, med den viden jeg har i dag, ville jeg ikke have slettet billederne med Atalanta-trøjen fra de sociale medier«.

Hvorfor?

»Det er rigtigt, at der ikke længere er klubflag, at spillerne før eller senere forlader klubben. Men fansene har intet med det at gøre. De fortjener taknemmelighed og respekt. Og det gælder ikke kun for Atalanta-fansene«.

Har du fulgt Kelly Douallas bedrift, europamester i Under 20 som kun 15-årig?

»Jeg er glad på hendes vegne og for denne nye bølge af blå. Jeg har læst, at hendes idoler er volleyballspillerne Egonu og Silla, og det er godt, at sporten opdager nye ansigter. For min del hævder jeg mit valg af Italien af hjertets og tilhørsforholdets grund. Derimod kritiserer jeg dem, der med dobbelt pas vælger det stærkeste landshold, altså af beregnende årsager«.