Verdensmesteren fra Singapore står over for sin EM-debut i Polen: »Jo flere stærke svømmere der er, jo mere inspirerende er det for alle. Fra mine år som junior har jeg bevaret lysten til at træne og sulten efter at vinde«

En debut som verdensmester. For Simone Cerasuolo vil det fra tirsdag den 2. december i Lublin i Polen have en helt særlig betydning at træde op på startblokken ved EM i kortbane: I indledende heats på 100 m brystsvømning skal han straks svømme hurtigt for at være blandt de to bedste italienere, men også for at indtage den rolle, som sommerens guldmedalje på 50 m har skabt for ham. Han skal også forsvare verdensmesterens image blandt en olympisk svømmer som Nicolò Martinenghi, et opkommende talent som Ludovico Viberti og en debutant som Gabriele Mancini. Det er et landshold uden Benedetta Pilato (som ikke kan forsvare sin titel fra for to år siden i 50 m brystsvømning på grund af den diskvalifikation, der også ramte Chiara Tarantino) og Greg Paltrinieri, der nu er mere fokuseret på langdistancesvømning, selvom han fortsat vil deltage i 1500 m-løbene. De italienske stjerner blandt de 30 udtagede er OL-deltagerne Thomas Ceccon (der kun skal svømme 100 ryg, som er på programmet i dag, samt i stafetterne, inden han rejser til Australien) og Nicolò Martinenghi, verdensmesteren Simone Cerasuolo, VM-sølvvinderen Simona Quadarella samt de fremadstormende stjerner Sara Curtis (som efter EM vender tilbage til USA og dermed springer de italienske vintermesterskaber over) og Carlos D’Ambrosio. Syv af dem gør deres absolutte debut: Alessandra Mao, Irene Burato, Paola Borrelli, Agata Maria Ambler; Giovanni Guatti, Francesco Lazzari og Gabriele Mancini. Kortbane-specialisterne Lorenzo Mora, Michele Busa og Costanza Cocconcelli vender tilbage til det italienske landshold. Kaptajnerne er fortsat Lorenzo Zazzeri og Silvia Di Pietro. Da russerne ikke har fået visum fra Polen, er det briterne og franskmændene, der dyster i stævnet. Italien skal måle sig med resultaterne fra Otopeni 2023, hvor holdet sikrede sig 22 podiepladser (7-12-3). I mellemtiden fortæller Cerasuolo om sig selv.

Cerasuolo, hvordan har dit liv ændret sig på få måneder? Vil du mærke presset fra den nye situation?

”Jeg tror, jeg vil tage dette EM med ro og forsøge at gøre mit bedste. Det ligger mig på sinde, for sidste år i kortbaneformålet lykkedes det mig ikke at præstere optimalt, og jeg vil gerne klare mig godt også på 25 meter. Jeg har gennemført et godt træningsforløb, og indtil videre er der ikke gået noget galt. Jeg har også haft en god højdetræning. Jeg har trænet godt. Jeg tror, jeg har gjort fremskridt i træningen.”

Har din mentalitet også ændret sig i forhold til, hvordan du griber det daglige arbejde an?

”Jeg har altid været rigtig god til at tackle det daglige arbejde. Men jeg er helt sikkert blevet mere bevidst. Tallene viser, at jeg er på rette vej, så jeg nyder det, jeg laver, endnu mere. Jeg lægger mere sjæl i det. En sjæl fra Romagna.»

Måske har der aldrig været så stor konkurrence som denne gang i brystsvømning: Fra nu af bliver det en dobbelt udfordring, mellem de italienske svømmere og de udenlandske modstandere.

«Ja, allerede i indledende heats ved EM skal vi »slå hinanden ihjel« indbyrdes, for vi er jo fire, men to ryger ud. Så vi står allerede der i indledende runder, klar til at udfordre hinanden. Men jeg tror alligevel, at det er godt for os og for sporten. Man skal se på det og opleve det på en positiv måde. For hvis man i sidste ende bliver udsat for det…».

Er det hele også et spørgsmål om mentalitet?

«Ja, helt sikkert. Man skal være koncentreret. Og man må ikke lade sig distrahere af unødvendige ting: mentalt skal man holde sig til det konkrete, forblive koncentreret og forsøge at gøre sit arbejde godt”.

Fra Martinenghi til Viberti og de udenlandske spillere – vil du blive set på en anden måde?

»Det ved jeg ikke, det tror jeg ikke. I sidste ende er det stadig mig, men ærligt talt interesserer det mig ikke så meget, hvordan andre ser mig. Jeg foretrækker at se, hvordan jeg ser mig selv.«

Og hvordan ser du dig selv som verdensmester efter en sommer fuld af offentlige forpligtelser og catwalk-optrædener?

“Det smukkeste og mest spændende øjeblik var på Juventus Stadium, hvor jeg mødte Chiellini. Der skal jeg tilbage. Sportsverdenen og fodboldverdenen gør mig helt vild, jeg bliver aldrig træt af det. Men jeg forstår også, hvad Thomas Ceccon siger om distraktionerne. Selvfølgelig har jeg endnu ikke den samme medieopmærksomhed som ham, og det kan jeg ikke lide, så på det punkt kan jeg godt genkende mig selv i ham. Det er ikke altid rart at tale om sig selv. Når jeg kan, holder jeg mig i ro i min by.”

Har du bedt Martinenghi eller Scozzoli om flere råd til, hvordan man lever med og håndterer succesen?

”Jeg talte med Martinenghi under VM i Singapore. Scozzoli ser jeg oftere til træningerne, og han har selvfølgelig givet mig flere råd. Men jeg har bedt min familie om mest hjælp, for de ønsker udelukkende mit bedste.”

Efter VM-guldet kom nyheden om, at 50 m brystsvømning bliver en olympisk disciplin fra 2028, og dermed bliver der to muligheder ved OL: 50 og 100 m brystsvømning. I 2026 tager hun kun til Paris for at deltage i EM, vil hun få revanche i Los Angeles?

“Lige nu træner jeg til begge distancer. Jeg vil udvikle mig i begge. Jeg tænker slet ikke på kun én konkurrence. Det er endnu ikke tid til at tænke på det. Måske kommer det tidspunkt, lad os se, hvad fremtiden bringer. Men lige nu er fokus helt klart på at forberede de to løb».

Hvordan forestiller du dig dog, at de mere erfarne brystsvømmere som Peaty vil blande sig i det løb, du vandt?

«En Peaty vil ikke tage til Los Angeles blot for at deltage. Enhver mester, der stiller op på startblokken, vil have noget at sige, og jeg er sikker på, at hvis han kommer, vil han få sagt sin mening. Vi italienere – og vi ved ikke, hvem der vil være med – vil kæmpe med næb og klør.”

Russerne deltager ikke i EM: bliver det lettere i denne uge?

»Det er ærgerligt, at de ikke er med. Russerne er meget stærke i brystsvømning. Jeg ville gerne have målt mig med Prigoda og Shymanovich igen. Jeg håber at se dem i Paris til sommer. Jo flere stærke svømmere der er, jo mere inspirerende er det for alle. Og derfor er det altid en god ting».

Hvad er der tilbage af den Cerasuolo, der satte juniorverdensrekorden i 50 m brystsvømning?

«Helt sikkert lysten til at træne, lysten til at bevise for sig selv, hvor meget han er værd. Og til at fortsætte med at kæmpe hver dag for sine drømme”.

Du motiverer dig altid med Juve…

»Mit motto ’til det sidste’ er det samme som bianconerernes, som man har set i Champions League. Det kan jeg også overføre til svømningen. Jeg kan godt lide Spalletti. Han er en mand, der ved, hvad han gør, og som er meget intelligent. Jeg tror, at Juve vil klare sig godt.«

Blandt hans idoler er Allegri og Sinner. Hvem vil han helst møde først?

»Udover Juve ville jeg rigtig gerne møde dem begge to nu. Jeg er sikker på, at det vil ske meget snart.«

En svømmer, der ser tennis og vinder?

»Det, Sinner har præsteret de seneste år, har virkelig ændret måden, man ser på individuelle sportsgrene på. Det, Sinner har opnået med sejren i Wimbledon og den historiske finale på Roland Garros, er uforglemmelige eksempler. Sinner har virkelig ændret de individuelle sportsgrene i Italien. Han er en sportsfigur, man absolut skal beundre. Jeg glæder mig til at møde ham».

Er ydmyghed måske noget, I har til fælles?

«Ja, absolut. Han er en meget rolig person. Han kan lide at arbejde med det, han elsker. Og i sidste ende er det alligevel ydmyghed og hårdt arbejde, der sammen skaber den bedste vej til sejr. Det betyder ikke nødvendigvis, at man bliver verdensmester, men det er en personlig succes.”

Kigger han på sin guldmedalje fra Singapore hver morgen, når han tager til træning?

”Jeg kigger ikke på den hver dag, men i svære stunder minder den mig ofte lidt om styrken fra de øjeblikke. Når jeg ser tilbage på den finale, bliver alting lidt smukkere i min dag.”

Er det svært at vinde, og er det en anden og mere kompliceret udfordring at gentage succesen?

”Ja, udfordringen bliver altid større, men i sidste ende er det også det smukke ved det. Den, der vinder, skal forsøge at forblive på toppen, og den, der ikke vinder, skal forsøge at komme tilbage. Det er det smukke ved sporten. Nederlag hjælper en med at vokse og fører til de smukkeste øjeblikke.»

Hvilken gave gav du dig selv for VM-guldet?

«Den gave, jeg gav mig selv, er mere en gave fra hjertet: jeg har anskaffet mig en hund, en chokoladebrun labrador. Den hedder Singa, efter Singapore…”.