Vi har opsummeret pointene for de første 100 spillere på ATP-ranglisten opdelt efter nationalitet. Italien ligger forrest, med Spanien på tredjepladsen

Det italienske tennissportens guldalder ligger i følelserne, i den magiske symbiose mellem de 13.000 tilskuere i Inalpi Arena og den helt, som man har ventet på hele livet. Og den ligger i tallene: kolde, rationelle, ubestridelige. Omkring Jannik Sinner eksisterer der en bevægelse på højt niveau: heldet at have en mester, der aldrig før er blevet beundret i disse egne, skal ses som den rette belønning for det arbejde, der er udført af forbundet, klubberne og de private hold i de sidste tyve år. Lige efter triumfen i Torino placerer ATP-ranglisten Italien på toppen af verden. Ved at bruge de point, som spillerne i top 100 har samlet – en måling, der tager højde for både excellence og dybden i puljen af professionelle – når vores land op på 23.732 point og overhaler i den sidste uge USA (23.074). Podiet fuldendes med Spanien med Carlos Alcaraz (18.099) på en afstand. Derefter følger Frankrig (14.023) og, med større afstand mellem 7.631 og 7.019 point, Argentina, Rusland, Australien, Serbien, Canada og Tyskland. Årets slutplacering er prikken over i’et på et eventyrligt 2025. Vi kan prale af en af de »Big Two«, som uden den tre måneders suspension for Clostebol-sagen ville have afsluttet sæsonen i spidsen (Alcaraz, der ligger 550 point foran, har spillet fire turneringer mere). Og vi byder velkommen til en anden italiener blandt de ti bedste i verden: Lorenzo Musetti, der er i stand til at præstere på grus på niveau med de første 3-4. Det er ikke tilfældigt, at spilleren fra Carrara nåede sjettepladsen i juni.

Finalerne var afgørende for at overhale den amerikanske gigant: Jannik skabte med sine 1.500 point en afstand på 7.365 point mellem sig og Taylor Fritz, nr. 6 og den bedste amerikaner. Lorenzo, med sin første kvalifikation i karrieren og 200 point for sejren i puljen mod De Minaur, fortrængte Ben Shelton, nr. 9 og den anden amerikaner, fra ottendepladsen. Naturligvis har USA – en af de historiske stormagter inden for racketsporten – hele 15 spillere blandt de første 100 på ranglisten. Men Italien, der har mindre end en femtedel af deres befolkning, har ni spillere, hvoraf fire er blandt de 30 bedste. I år har Flavio Cobolli og Luciano Darderi opnået deres bedste placering: henholdsvis nr. 17 (nu nr. 22) og nr. 26. Med hensyn til Darderi er Sinner’s kommentar for et par dage siden meget sigende: »Vi kan tillade os ikke at udtage verdens nummer 26, Darderi, fordi vi har Cobolli, Musetti og mange andre. Og vi har et fantastisk doublehold (Bolelli/Vavassori, verdens syvende bedste par, red.).« Mens Lorenzo Sonego sluttede turneringen i crescendo (39.) og fortjente en plads på landsholdet, blev den tidligere top ti-spiller Matteo Berrettini bremset af fysiske problemer. Ellers ville han have været placeret langt højere end den 56. plads, han indtager i dag. Billedet fuldendes af Matteo Arnaldi på 63. pladsen, der forventes at gøre comeback efter at have klatret op på 30. pladsen i 2024, Mattia Bellucci på 74. pladsen og Luca Nardi på 87. pladsen. De to sidstnævnte har forbedret deres personlige rekord i løbet af året (63. og 67. plads). En anden bemærkelsesværdig oplysning er, at bortset fra »veteranerne« Sonego og Berrettini er alle de andre mellem 22 og 24 år. Nutiden, men også fremtiden, er farvet afblå. Og de nye talenter er ved at få erfaring i de mindre turneringer: Cinà (18 år) og Vasamì (17) er de mest lovende.

titlerne —  Beviset for denne mangfoldighed af hovedpersoner findes i trofæskabet. I den sidste sæson har de italienske tennisspillere vundet 11 ATP-titler. Sinner har naturligvis vundet de mest prestigefyldte trofæer: to Grand Slam-titler (Australian Open og Wimbledon), Finals, Masters 1000 i Paris samt 500-turneringerne i Beijing og Wien. Men også de tre turneringer, som Darderi har vundet (250 i Marrakech, Bastad og Umago) og Cobollis dobbeltsejr (Hamborg 500, Bukarest 250) skinner. I 2026 forventes Musetti at sætte sit præg, som i år har været i finalen tre gange, i 1000 i Monte Carlo og i 250 i Chengdu og Athen. En bemærkning: Indtil nu har vi talt om mændene, men i vores tennispantheon har Jasmine Paolini en plads i forreste række, da hun for andet år i træk har bekræftet sin plads blandt de ti bedste.