Jannik og de andre »mestre« har fået tildelt luksusindkvartering af arrangørerne. Sådan fungerer fordelingen af omkostningerne i kredsløbet
»Présidentiel-suiten på hotellet Principi di Piemonte betragtes som en ægte luksusikon, der i dag er opkaldt efter Maria José, Italiens sidste dronning. Suiten ligger på øverste etage og tilbyder en fantastisk panoramaudsigt, hvor man kan nyde byen fra et virkelig privilegeret udsigtspunkt«. Sådan beskriver det femstjernede hotel, der huser »mesterne« i Torino, juvelen i sin samling. Undskyld denne indledning, der måske ligner en reklame, men som i stedet ønsker at give et indtryk af det tilflugtssted, der er forbeholdt »mesteren over alle mestre«, fordi han er verdens nummer 1, fordi han er indehaver af titlen, men frem for alt fordi han er hele landets idol. Jannik Sinner bor i disse luksuriøse lokaler på 135 kvadratmeter, der omfatter soveværelse, stue med privat bar, to badeværelser i ædle marmor, et wellness-område med motionscykel og spabad og den nyeste teknologi. Prisen er ca. 4.000 euro pr. nat.
Tennis er en dyr sport, både fysisk, mentalt og økonomisk. I modsætning til fodboldspillere skal tennisspillere investere i sig selv, administrere deres eget budget og har kort sagt større ansvar. Det er det smukke og samtidig det hårde ved at være »freelancer« i sportens verden. I ATP-kredsløbet garanteres gæstfriheden af arrangørerne, med dækningsniveauer, der varierer afhængigt af turneringstypen. I Challenger har spilleren normalt ret til et enkelt værelse, i det større kredsløb og i Slam til to. I Torino er næsten alle deltagere i finalerne indkvarteret på Principi di Piemonte: organisationen betaler et par værelser pr. spiller, som eventuelt supplerer ekstra for andre personer i følget. Sinner har fået tildelt hovedsuiten, mens de andre spillere – med Carlos Alcaraz i spidsen – er fordelt på de øvrige suiter. Indkvarteringen er en del af de forpligtelser, som de lokale arrangører (i dette tilfælde FITP) skal sikre ATP. Standarderne skal være høje på alle områder. I det føderale budget udgør finalerne omkostninger på næsten 60 millioner euro, fordelt på præmiepenge (i år 15,5 millioner dollar, med en rekordcheck på 5.071.000 til den ubesejrede vinder), gebyrer til ATP (17,5 millioner dollar) og udgifter til faciliteter, tjenester, personale, gæstfrihed over for spillerne og marketing. Men det endelige resultat er positivt. Vi ved alle, hvad finalerne betyder for det italienske system: I 2024 var den økonomiske indvirkning på området – direkte, indirekte og afledt – på 504 millioner, med skabelsen af 3.431 arbejdspladser og en merværdi for BNP på 243 millioner, ifølge en undersøgelse fra Boston Consulting Group.
Ære og byrder— Hvad angår Sinner-suiten, skal man ikke falde for let populisme. Jannik er, ligesom andre topspillere i tennis, en virksomhed, der skaber underholdning, spænding og penge. Vi har ikke brugt ordet »virksomhed« tilfældigt. Præmierne i turneringerne er betydelige. I 2025 har verdens nummer 1 allerede indkasseret 14 millioner dollars i præmiepenge, ud over optrædener, sponsorer, bonusser og royalties. Men dette er ikke de faktiske indtægter. Som nævnt i begyndelsen er livet som tennisspiller meget dyrt. Og en stor del af disse udgifter påhviler atleterne selv, som skal betale for det tekniske personale, rejser, træningsfaciliteter, lægehjælp og endda strengene på deres ketsjere. Alt i alt bruger en top ti-spiller op til 1 million euro om året.
