Marseille-træneren svarer på angrebene fra moren og agenten: »Situationen er håndteret dårligt af hans omgangskreds. Og nu er han på markedet. Han er ked af det, jeg har givet ham et faderligt råd, og nu må vi se, hvad han gør.«
En slagsmål som i en engelsk pub. Og ingen tegn på anger. Det er også derfor, Roberto De Zerbi har givet grønt lys for suspensionen af Adrien Rabiot efter skænderiet med Rowe i fredags i Rennes. Men det skulle have været en midlertidig sanktion, og i stedet har spillerens entourage forværret det hele, og det er endt med et brud. Det er den italienske træners version, som han gav på pressemødet i dag før kampen mod Paris FC: »Jeg er ikke chokeret, fordi jeg kommer fra gaden, men jeg havde forventet, at Rabiot ville have holdt lav profil og undskyldt. Så ville alt være vendt tilbage til det normale.«
orden— Nu er Rabiot imidlertid på transfermarkedet, og det er svært at reparere bruddet: »Han kom først i dag for at tale med mig,« fortalte De Zerbi, »han er ked af det og synes, at det var en for hård straf. Men jeg talte til ham som en far. Hvis jeg var hans far, havde jeg gjort det samme. Jeg gav ham et faderligt råd, og nu må vi se, hvad han gør.« De Zerbi brød sig bestemt ikke om slagsmålet med Rowe: »Lad os få lidt orden på tingene,« indledte træneren på pressemødet, “hvis to ansatte slås på en arbejdsplads, uanset om det er to tjenere, to advokater eller to arbejdere, foran deres chefer, er der kun to løsninger: suspension eller fyring. Sammen med præsident Longoria og sportsdirektør Benatia har vi besluttet at suspendere ham, og vi håbede på en oprigtig anger og forståelse for, at der også i en fodboldklub er en hierarki. Det var en nødvendig beslutning, fordi selv vores bodyguards måtte gribe ind.”
spiraglio— Derefter svarer De Zerbi på Véronique Rabiot, der har beskyldt ham for forræderi og inkonsekvens, da han »gøer« i omklædningsrummet: “Han har sagt ting, der ikke er sande (…), det var mig, der gjorde ham til anfører i Paris og stillede mig mellem ham og de parisiske fans, der kastede flasker efter ham. Hans mor siger, at jeg ikke gav ham en anden chance som Greenwood. Men Greenwoods tilfælde var personlige forhold. Her taler vi om forkert opførsel på en arbejdsplads. Det er rigtigt, jeg gøer, jeg råber i omklædningsrummet, men jeg er den første til at omfavne mine spillere. Jeg har været mere opmærksom på hans søn end på andre. Jeg tilbød ham endda at flytte ind i mit hus i Aix-en-Provence, og jeg ville have boet på hotel. Jeg holder af Rabiot, det skulle have været en midlertidig beslutning. Vi kunne også have ladet som ingenting, men jeg mister ikke min værdighed for en kamp. Det var en modig beslutning, som jeg støtter. I store klubber er der brug for klare regler, der skal overholdes». Nu er bolden hos Rabiot. For hans mor, der varetager hans karriere, er det umuligt at vende tilbage. De Zerbi lader dog en dør stå på klem: «Rabiot er en god fyr, men situationen er blevet håndteret dårligt af hans omgangskreds. Det ville have været normalt at vende tilbage med bøjet hoved og sige undskyld. Så ville alt være vendt tilbage til det normale. Vi har aldrig ønsket en endelig splittelse. Nu er det muligt, at han forlader klubben. Det er ikke let at spille uden en spiller af Rabiots kaliber, men vi vil forsøge at komplettere holdet. Vi forventer 5-6 nye spillere inden transfervinduet lukker”.
